Overbioanalytiker søges til Blodprøver og Biokemi, Multi 4, AUH

Oprettet 29/09/2026 Region Midtjylland
Aarhus NFuldtidFastansættelse

Vil du være med til at sætte retning? Har du lyst til ledelse – og til at stå i spidsen for medarbejdere, der kan deres fag og brænder for det? Vi søger en overbioanalytiker til Multi 4 i Blodprøver og Biokemi på Aarhus Universitetshospital med tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Her får du en lederstilling tæt på både medarbejdere, drift og faglig udvikling. Du bliver leder for en højt specialiseret sektion, hvor stærk faglighed, forskning og udvikling er en del af hverdagen – og hvor din opgave er at skabe rammerne for, at mennesker og faglighed lykkes sammen.

Som overbioanalytiker i Multi 4 bliver du samtidig en del af ledelsen i en stor laboratorieafdeling. Her forventer vi, at vores ledere både tager ansvar for eget område og bidrager til helheden – også når løsninger skal findes på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser.

Vi leder derfor efter dig, der både har lyst til den nære ledelse og til at bidrage aktivt til udviklingen af vores opgaver, samarbejde og organisering.

Om Multi 4

Multi 4 er en højt specialiseret sektion med ca. 15 bioanalytikere. Sektionen varetager en række højt specialiserede analyser, herunder immunokemiske metoder og specialiserede analyser inden for bl.a. neurologi, autoimmunitet og vitamin B12. Derudover varetager sektionen præanalytiske funktioner og indgår i et døgnbemandet vagtfællesskab med andre sektioner.

Sektionen bidrager aktivt til forskning og udvikling og udfører analyser i forbindelse med forskningsprojekter både internt og eksternt.

Multi 4 er kendetegnet ved høj faglighed, engagement og et tæt samarbejde mellem medarbejdere med forskellige kompetencer og funktioner. Vi lægger vægt på en kultur præget af tillid, respekt og et fælles ansvar for kvalitet, drift og samarbejde.

En bred ledelsesopgave

Som overbioanalytiker har du et særligt ansvar for medarbejdere, drift, ressourcer og arbejdsmiljø og bidrager sammen med den øvrige sektionsledelse til den faglige udvikling og kvalitet i området.

Du skal være tæt på den daglige opgaveløsning og samtidig kunne løfte blikket og sætte retning for områdets udvikling. Du får en central rolle i at skabe rammer, hvor høj faglig kvalitet, sikker drift, udvikling og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Dine opgaver omfatter blandt andet

  • personaleledelse, medarbejderudvikling og trivsel
  • rekruttering og fastholdelse
  • planlægning og prioritering af ressourcer og kompetencer
  • ansvar for sikker og stabil drift
  • arbejdsmiljø og udvikling af et stærkt arbejdsfællesskab
  • kvalitet, faglig udvikling og løbende forbedringer
  • implementering og forankring af nye løsninger og arbejdsgange
  • understøttelse af sektionens forsknings- og udviklingsaktiviteter
  • samarbejde på tværs af sektioner, faggrupper og organisatoriske grænser
  • bidrag til afdelingens samlede udvikling og opgaveløsning.

Du indgår i sektionsledelsen sammen med den ledende overlæge og biokemikeren. I bringer forskellige faglige perspektiver ind i ledelsen og har sammen ansvar for sektionens samlede udvikling, mens du som overbioanalytiker har personaleledelsen af bioanalytikergruppen.

Ledelse hos os

Vi lægger vægt på nærværende og tydelig ledelse og på, at vores ledere skaber retning, involverer og tager ansvar.

Som overbioanalytiker skal du kunne stå på mål for beslutninger og samtidig være nysgerrig på medarbejdernes faglighed og perspektiver. Du skal kunne skabe gode relationer og have blik for, at løsninger ofte findes i samarbejdet mellem mennesker og på tværs af fagligheder og organisatoriske områder.

Du bliver en del af afdelingens gruppe af overbioanalytikere og får et tæt samarbejde med afdelingens øvrige ledere. Vi ser ledelse som en fælles opgave og forventer, at vores ledere både tager ansvar for eget område og bidrager aktivt til helheden.

Blodprøver og Biokemi er en stor afdeling i løbende udvikling. Nye teknologier, ændrede opgaver og nye måder at samarbejde på betyder, at vores organisation også udvikler sig. Som leder hos os skal du derfor trives med udvikling og have lyst til at være med til at finde de gode løsninger – også på tværs af de organisatoriske grænser, vi kender i dag.

Det betyder også, at opgaver og ansvarsområder over tid kan udvikle sig i takt med afdelingens behov og organisering.

Hvem er du?

Du er uddannet bioanalytiker og har interesse for ledelse. Du har ledelseserfaring eller har gennem andre roller vist tydeligt ledelsesmæssigt potentiale og er nu klar til at tage næste skridt.

Vi lægger vægt på, at du

  • er tydelig, nærværende og tillidsskabende
  • kan skabe retning og samtidig give plads til medarbejdernes faglighed
  • har blik for både mennesker, drift, kvalitet og udvikling
  • kan prioritere og træffe beslutninger i en kompleks hverdag
  • arbejder relationelt og bidrager til gode samarbejder
  • er nysgerrig på andre fagligheder og perspektiver
  • kan se ud over eget område og bidrage til den samlede afdeling
  • kan bevare overblikket, også når der er mange hensyn og interesser i spil
  • har lyst til udvikling og kan være med til at omsætte nye muligheder til løsninger i praksis.

Det er ikke afgørende, at du på forhånd kender alle funktioner og analyser i Multi 4. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, tager ansvar og kan bringe medarbejdernes og samarbejdspartnernes faglighed i spil.

Vi tilbyder

Du får en selvstændig og alsidig lederstilling i en stor og højt specialiseret afdeling med engagerede og fagligt stærke medarbejdere. Du bliver samtidig en del af et ledelsesfællesskab, hvor vi samarbejder på tværs, sparrer med hinanden og har en fælles ambition om at skabe gode løsninger for patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Du får mulighed for både at sætte dit præg på Multi 4 og bidrage til den fortsatte udvikling af Blodprøver og Biokemi.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.  

Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til en uformel snak om opgaven, er du meget velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Kate Juul Strandgaard på tlf. 4029 3192.

Ansøgningsfristen er d. 18. oktober 2026.

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. 

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk.