Oversygeplejerske søges til sengeafsnit for Ældresygdomme, Sjællands Universitetshospital i Køge
- Virksomhed
- Region Sjælland
- Postnummer
- 4180 Sorø
- Ansøgningsfrist
- 15. oktober 2026
- Kontaktperson
- Malene Nielsen
- mnels@regionsjaelland.dk
- Telefon
- 61 67 47 67
Vi søger en engageret og nærværende oversygeplejerske til sengeafsnit for Ældresygdomme, SUH Køge.
Du skal kunne se dig selv i SUH´s værdier: Ordentlighed, følgeskab, fællesskab og nytænkning, og du skal have lyst til at blive en del af en dedikeret medarbejdergruppe og et stærkt alsidigt ledelsesteam. Så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen og fremtidens ældresundhed
Vi omstrukturerer og gør klar til de opgaver, der kommer i forbindelse med Sundhedsreformen samt regions- og afdelingsfusioner. Fra januar 2027 deles Medicinsk Afdeling, og fremadrettet bliver afsnit for Ældresygdomme en del af en ny, selvstændig afdeling for specialet ældresygdomme og den borgernære sundhed i Nykøbing F. og Køge.
Som oversygeplejerske vil du få en fremtrædende og spændende rolle i denne omstrukturering og i organiseringen af de nye opgaver.
Organisatorisk bliver du en del af en afsnitsledelse sammen med to erfarne ledende overlæger. Du vil desuden indgå i et lederteam med to øvrige afsnitsledelser og have et tæt samarbejde med afdelingens to souschefer, kvalitets- og udviklingssygeplejersken samt de to sygeplejespecialister, der er tilknyttet afsnittet. Sammen skal I skabe et ledelsesteam med flere perspektiver på arbejdsopgaverne og samarbejde tæt omkring udvikling, drifts- og personaleledelse på tværs i afsnittet.
Dine primære opgaver i ledelsesteamet vil tage udgangspunkt i sengeafsnittet og klinikken.
Om sengeafsnittet
Sengetafsnittet for Ældresygdomme hører for nuværende til under Medicinsk Afdeling og består af:
- Sengeafsnit for Ældresygdomme med 24 senge
- Klinik for Ældresygdomme
I teamet har I ledelsesansvar for ca. 35 dedikerede medarbejdere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Sengeafsnittet behandler primært geriatriske patienter samt patienter med endokrinologiske lidelser. Arbejdet foregår i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, terapeuter og diætister, understøttet af daglige tavlemøder og høj faglighed.
Vi vægter desuden det tætte samarbejde med pårørende og den primære sektor højt, da mange af vores patienter har brug for koordinering og planlægning af sygepleje og hjemmepleje ved udskrivelsen.
Lederrollen
Ledelsesopgaven indeholder personaleledelse, forandringsledelse og strategisk ledelse som særligt vigtige områder. Herudover er du sammen med den øvrige afsnitsledelse ansvarlig for enhedens økonomi og data samt et godt arbejdsmiljø.
Vi vægter derfor gode kommunikations- og samarbejdsevner samt et kreativt mindset som basis for din ledelse. Du skal være med til at synliggøre og udvikle dit personales kompetencer til gavn for patienterne.
Du skal være tilgængelig – i særdeleshed for dine medarbejdere, så de kan gå til dig med eventuelle udfordringer i hverdagen, hvorefter I løser dem i fællesskab. Du skal have et overblik over den organisatoriske planlægning af såvel dine egne som dit personales arbejdsopgaver og fordeling.
Dine ansvarsområder
- Daglig ledelse af og koordinering i sengeafsnittet og ambulatoriet
- Fokus på trivsel, udvikling og arbejdsmiljø for personalet
- Sikring af faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb
- Udvikling og implementering af strategier og faglige tiltag
- Deltage aktivt i ledelsesteamet
Din profil
Vi søger en oversygeplejerske, som:
- Har ledelseserfaring med relevant lederuddannelse (diplom/master) – eller lyst til at tage en
- Er visionær og klar til at gå forrest i en forandringspræget organisation
- Kan sikre optimal udnyttelse af ressourcer, så afdelingen kan levere effektive og sammenhængende patientforløb og effektiv drift
- Trives med synlig og nærværende ledelse, hvor vi er tæt på medarbejderne
- Har stærke relationelle kompetencer og en inddragende ledelsesstil
- Vægter ordentlighed, følgeskab, fællesskab og nytænkning højt
- Kan sætte retning og skabe klarhed i en kompleks hverdag
- Er udviklingsorienteret og engageret i faglig kvalitet og omsorgskultur
- Har talent for og gerne erfaring med at arbejde med data og datastyring
Vi tilbyder
- En spændende lederstilling med primært fokus i sengeafsnittet
- Et grundigt onboardingprogram
- Et stærkt og erfarent ledelsesteam med plads til sparring og idéudveksling
- En afdeling i udvikling med plads til faglige ambitioner
- Løbende mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling
- En dedikeret medarbejdergruppe med høj faglig stolthed og godt arbejdsmiljø
- Tæt samarbejde med Medicinsk Afdelings øvrige ledere – herunder 10 oversygeplejersker, to sundhedsadministrative ledere og ledende overlæger.
- Tæt samarbejde med vores chefsygeplejerske, som vi sparrer og mødes med ugentligt i vores ledergruppe
Løn- og ansættelses forhold følger gældende overenskomst for ”Sundhedskartellet ledere”.
Kontakt gerne chefsygeplejerske Malene Nielsen for spørgsmål til stillingen og en uformel snak om stillingen og samarbejdet.
Samtaler den 22.10.26
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her