Pædagog – Et arbejdsliv med natur, nærvær og stærke fællesskaber

Oprettet 03/06/2026 Tårnby Kommune
KastrupFuldtidFastansættelse

Pædagog søges til Børnehaven Kamerunvej

Et arbejdsliv med natur, nærvær og stærke fællesskaber

Brænder du for pædagogik, udeliv og børnefællesskaber?

Har du lyst til at være en del af en mindre børnehave, hvor naturen bruges aktivt hver eneste dag, og hvor vi udvikler vores pædagogiske praksis sammen?

Så er det måske dig, vi leder efter i Børnehaven Kamerunvej.

Børnehaven Kamerunvej ligger i naturskønne omgivelser tæt på Kalvebod Fælled i Tårnby Kommune. Her bruger vi naturen som læringsrum og skaber hverdag med plads til nysgerrighed, bevægelse, leg og fordybelse. Vi tror på, at børn udvikler robusthed, fantasi og livsglæde gennem oplevelser i naturen og stærke relationer til både børn og voksne.

Vi er en mindre børnehave med 65 børn fordelt på to huse og et engageret personale, der vægter samarbejde, faglighed og nærvær højt. Hos os hjælper vi hinanden, deler idéer og arbejder aktivt med at skabe trygge læringsmiljøer for alle børn.

Vi søger en uddannet pædagog, som:

  • har lyst til at arbejde med natur og udeliv som en naturlig del af hverdagen
  • kan tage initiativ og sætte aktiviteter og projekter i gang
  • arbejder reflekteret og struktureret med pædagogik
  • møder børn, forældre og kollegaer med varme og positive forventninger
  • ønsker at bidrage til et stærkt arbejdsfællesskab med plads til sparring og udvikling

Som pædagog hos os bliver du en del af en hverdag, hvor vi sammen udvikler læringsmiljøer, skaber trygge rammer og arbejder med børneperspektiver og legefællesskaber. Du får mulighed for at bringe dine idéer og kompetencer i spil og være med til at præge hverdagen i huset.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med høj faglighed og godt kollegaskab
  • engagerede kollegaer og nærværende ledelse
  • fokus på psykologisk tryghed og faglig udvikling
  • en hverdag med natur, bevægelse og varierede aktiviteter
  • mulighed for indflydelse og medansvar

Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.30–17.00 (fredag til kl. 16.00). Der afholdes desuden personalemøder og pædagogisk udviklingsdag hen over året.

Du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak, hvis du har lyst til at mærke stemningen og høre mere om hverdagen hos os.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Laura Skjoldager på telefon 21 30 71 51.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Laura Skjoldager på telefon 21 30 71 51 eller Line Hanson på telefon 51 52 82 18.

Ansøgningsfrist den løbende Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge (løbende).

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.