Pædagog med teamkoordinatorfunktion til SFO og skole, Specialcenter Højmarkskolen
- Virksomhed
- Vejen Kommune
- Postnummer
- 6670 Holsted
Vil du stå i spidsen for at koordinere og udvikle vores SFO-afdeling? Har du en stærk specialpædagogisk profil? Drejes dit etiske kompas i retning af det stærke børnefællesskab?
Så er du måske vores nye kollega på Specialcenter Højmarkskolen.
Om os
Vi er en udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads med engagerede medarbejdere. Vi arbejder dagligt med at skabe trygge rammer og strukturerede indsatser. Disse tilgodeser børnenes individuelle behov, sociale udvikling og faglige læring.
Vi er i en proces, hvor vi styrker vores faglige og specialpædagogiske profil. Vi vægter det gode arbejdsfællesskab og personalets trivsel højt. Vi er en personalegruppe, der er opmærksomme på hinanden, støtter hinanden og bruger humor i hverdagen.
På Specialcenter Højmarkskolen møder vi elever, som har forskelligartede og komplekse støttebehov. Vores specialklasserækker er tilrettelagt for børn med neurodivergent profil, for eksempel inden for autismespektret og ADHD, samt elever, der trives bedst i et tæt struktureret miljø med stort fokus på socio-emotionel udvikling. Da nogle af vores elever kan blive overvældede af indtryk eller frustrationer, arbejder vi professionelt med at forebygge og håndtere reaktioner, der kan komme til udtryk som udadreagerende adfærd.
Rollen og dine opgaver
Du vil indgå i et team af dedikerede kollegaer. Rollen er todelt og indebærer arbejde i både SFO og skole. Din primære opgave vil ligge i vores SFO, hvor du vil få et tæt samarbejde med afdelingslederen for at stille skarpt på faglighed og struktur, og sikre et godt SFO-tilbud for vores elever.
Som teamkoordinator for SFO-afdelingen får du ansvaret for at:
- Facilitere vidensdeling og sparring i personalegruppen for at udvikle en faglig kvalificeret praksis, så det skaber trygge, strukturerede og udviklende rammer for børnegruppen.
- Omsætte og koordinere pædagogiske målsætninger til en struktureret hverdag, og sikre et højt fagligt indhold i aktiviteterne.
- Sikre en rød tråd mellem børnenes skoledag og deres fritidstilbud.
- Sikre et tæt, tillidsfuldt og professionelt forældresamarbejde.
- Stå for arbejdsplanlægning og personaledækning, som sikrer kontinuitet og tryghed for både medarbejdere og børn i hverdagen og i ferieperioder.
Du vil samtidig have en stor rolle i skoledelen, hvor du vil få ansvar for at:
- Varetage rollen som pædagog med ansvar for en god skoledag.
- Deltage aktivt i et tæt samarbejde med lærere og andre pædagoger.
- Indgå i tværfagligt samarbejde med PPU, psykiatri, SSP, uddannelsesvejledere m.fl..
Hverdagen hos os er uforudsigelig. Det er et centralt omdrejningspunkt at tilrettelægge indsatser, som både er individuelt baserede og harmonerer med fællesskabet. Det stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet pædagog med høj faglighed og et solidt erfaringsgrundlag.
- Besidder et stærkt etisk kompas, der leder dig til velovervejede og rettidige beslutninger.
- Arbejder struktureret med tydelige mål og retning i et nuanceret arbejdsfelt.
- Finder stor glæde ved arbejdet med børn med særlige behov og børn i udsatte positioner.
- Er en god rollemodel gennem anerkendende relationsarbejde og stærkt pædagogisk lederskab.
- Er stærk til skriftligt arbejde og deltager kvalificeret og loyalt i diverse samarbejdsmøder.
- Er nysgerrig på at udvikle dine egne og teamets pædagogiske tilgange.
- Er loyal, autentisk og mødestabil i din tilgang til både elever, kollegaer og ledelse.
- Er teamorienteret, fleksibel og bidrager aktivt med positivt engagement og godt humør.
Vi tilbyder:
- En dynamisk arbejdsplads med fokus på et stærkt, positivt og involverende arbejdsfællesskab.
- Dygtige kollegaer med forskellig faglig baggrund, der vægter det gode skolemiljø højt.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en spændende koordinationsrolle.
- En kultur, hvor vi passer på hinanden og griner sammen.
Vi håber, du har lyst til at ansøge og glæder os til at høre fra dig.
Vil du vide mere?
- Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Storgaard på mail tinst@vejen.dk eller telefon 2382 3155
Praktiske oplysninger
- Ansættelsesform: Fast stilling.
- Arbejdstid: Op til 37 timer ugentlig i årsnorm
- Løn og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst (BUPL) og principperne i Ny Løn.
- Børneattest: Der indhentes børneattest forud for endelig ansættelse.
- Tiltrædelse: 1. august eller hurtigst muligt.
Ansøgningsproces
- Ansøgningsfrist: 5. juni 2026
- Ansættelsessamtaler: Vi forventer at afholde samtaler den 15. juni 2026