Pædagog søges til børnehaven i Troldhøj
- Virksomhed
- Silkeborg Kommune
- Postnummer
- 8620 Kjellerup
Daginstitutionen Blicheregnen søger en uddannet pædagog til Troldhøjs børnehave
Har du lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt børnehus, hvor nærvær, natur og fællesskab er i fokus? Så er det måske dig, vi søger.
Troldhøj søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt. Der er mulighed for et andet timetal, hvis det ønskes.
Om Troldhøj
Troldhøj er ét af fire børnehuse i Daginstitutionen Blicheregnen. Vi er en integreret institution med cirka 50 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Børnehaven er fordelt på tre stuer – Minitrolde, Trolde og Nisser – og vuggestuen på to stuer – Mumitrolde og Skovtrolde.
Vi holder til i en tidligere skolebygning mellem de små landsbyer Vium og Hvam, omgivet af skøn natur. Her er højt til loftet og god plads til både børn og voksne. Vi råder over mange kvadratmeter pr. barn, egen hal, flere legepladser og et nærområde med gode muligheder for ture ud af huset.
Natur, bevægelse og fællesskab er en naturlig del af hverdagen, og vi har gode muligheder for at arbejde i mindre børnegrupper.
Vi lægger vægt på, at Troldhøj er et godt sted at være – både for børn, forældre og medarbejdere. Vores pædagogiske arbejde bygger på en anerkendende, inkluderende og ressourceorienteret tilgang med afsæt i en åben dialogkultur. Trivsel, udvikling og et tæt forældresamarbejde er centrale værdier i vores hverdag.
Vi tilbyder
Hos os får du en arbejdsplads, hvor:
- vi er nysgerrige på pædagogisk udvikling og giver plads til indflydelse på både hverdagen og det pædagogiske indhold
- faglighed vægtes højt, og hvor du får mulighed for at være med til at udvikle det pædagogiske grundlag omkring kerneopgaven
- der er afsat tid til forberedelse uden for børnegruppen
- vi prioriterer et åbent og tillidsfuldt samarbejde med forældrene
- udeliv, natur og lokalområdet bruges aktivt i de pædagogiske aktiviteter
- godt humør og et stærkt fællesskab bidrager til et godt arbejdsmiljø
- vi har en engageret forældrebestyrelse
- du bliver en del af et fagligt fællesskab på tværs af Blicheregnens fire børnehuse.
Vi søger en pædagog, der
- er uddannet pædagog og gerne har erfaring med 0-6-årsområdet
- brænder for det pædagogiske arbejde og bringer sin faglighed aktivt i spil
- møder børn, forældre og kolleger med et positivt menneskesyn og ser forskellighed som en styrke
- er fleksibel, stabil og udviklingsorienteret og har blik for muligheder i hverdagen
- kan arbejde struktureret og selvstændigt og bevare overblikket i en travl hverdag
- har fokus på børnefællesskaber og ser barnets perspektiv
- er nærværende og aktivt deltagende i leg, samvær og aktiviteter med børnene
- er initiativrig, ansvarlig og fagligt velfunderet
- kan planlægge, gennemføre, justere og evaluere pædagogiske forløb og indsatser
- kommunikerer tydeligt og professionelt – både mundtligt og skriftligt
- har lyst til aktivt at bidrage til den fortsatte udvikling af Troldhøjs pædagogiske fundament og læreplansarbejde.
Har stillingen vakt din interesse, glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Konstitueret institutionsleder Poul Martin Andersen
Telefon: 50 71 51 80
Konstitueret daglig leder Malene Victoria Fredborg Wyrtz
Telefon: 21 58 10 02
Yderligere oplysninger
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat. Der afholdes løbende samtaler.
Hvis du indstilles til ansættelse, vil der inden den endelige ansættelse blive indhentet referencer fra din seneste arbejdsgiver og eventuelt øvrige relevante referencer.
Der indhentes offentlig straffeattest samt børneattest på den kandidat, der tilbydes stillingen.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.