Pædagog til Allinge Børnehus
- Virksomhed
- Allinge børnehus
- Postnummer
- 3770 Allinge
Pædagog søges til Allinge Børnehus – 37 timer
Vil du være med til at skabe trygge, sjove og udviklende dage for børn i hjertet af Allinge?
I Allinge Børnehus søger vi en uddannet pædagog til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. august.
Stillingen bliver ledig, fordi vores mangeårige pædagog efter hele 39 år i huset har valgt at gå på efterløn. Det betyder, at du får mulighed for at træde ind i en vigtig rolle i et børnehus med stærke traditioner, gode relationer og masser af hjerte.
Hvem er vi?
Allinge Børnehus er et nærværende og trygt børnehus, hvor børn skal have lov til at være børn. Hos os er leg, fællesskab, omsorg og nysgerrighed en naturlig del af hverdagen, og vi vægter relationer højt – både mellem børn, forældre og kollegaer.
Vi arbejder med udgangspunkt i børnenes perspektiv og tror på, at de bedste dage skabes gennem engagement, humor, faglighed og fællesskab.
Samtidig går vi en spændende tid i møde med planerne om et nyt børnehus. Hvor og hvornår det bliver, er endnu ikke afklaret, men vi ser frem til snart at få mere at vide og til de nye muligheder, det kan bringe for både børn og medarbejdere.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med varme, grin og høj faglighed
- Engagerede og hjælpsomme kollegaer
- Et tæt samarbejde med forældrene
- En hverdag med plads til idéer, kreativitet og initiativ
- Skønne børn, der glæder sig til at møde dig
Vi søger dig, der
- Er uddannet pædagog
- Møder børnene med nærvær, omsorg og tydelighed
- Har lyst til at skabe spændende læringsmiljøer gennem leg og aktiviteter
- Er positiv, fleksibel og god til samarbejde
- Bidrager til arbejdsglæde og et godt fællesskab
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via “Søg Jobbet” knappen.
Ansøgningsfrist
19-06-2026
Samtaletidspunkt
uge 26
Ansættelsesdato
01-08-2026
Kontaktperson
faglig pædagogisk leder
Lone Sofie Nielsen
56924522 / 21628823
Arbejdssted
Allinge børnehus
Søndervænget 4, 3770 Allinge
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.