Pædagog til skole og SFO på Damagerskolen

Oprettet 02/10/2026 Damagerskolen
GreveDeltidFastansættelse

Vi leder efter dig, der kan noget med børn

Du behøver ikke have én bestemt profil. Men du skal kunne skabe gode relationer og være en tydelig og tryg voksen.

Vi håber, at du:

  • møder børn med varme, nysgerrighed og tydelige forventninger
  • kan få øje på det enkelte barn og samtidig holde fast i fællesskabet
  • har idéer og lyst til at sætte aktiviteter i gang
  • tager ansvar og ikke venter på, at andre gør det først
  • kan samarbejde tæt med både lærere, pædagoger og forældre
  • kan bevare roen, når dagen bliver uforudsigelig
  • bidrager med godt humør og tager del i det fælles ansvar for arbejdspladsen.

Du skal også kunne se dig selv i Greve Kommunes Børne- og Ungesyn og omsætte det til konkret pædagogisk praksis i hverdagen.

En hverdag med både skole og SFO

Vores SFO har omkring 160 børn. Her bliver du en del af en erfaren medarbejdergruppe, hvor mange har været på Damagerskolen i en årrække. Det giver et stærkt kendskab til børnene, familierne og skolen – og et godt fagligt fundament at bygge videre på.

Din arbejdsdag vil være fordelt mellem skole og SFO, og du skal være indstillet på både åbne- og lukkevagter. Opgaverne vil derfor variere: nogle dage arbejder du tæt sammen med en lærer omkring en klasse eller en gruppe børn, andre gange er det fritidspædagogikken, aktiviteterne og fællesskaberne i SFO’en, der fylder.

Vi lægger vægt på, at pædagogerne ikke blot er “med” i skolen, men bringer deres egen faglighed aktivt ind. Dit blik for relationer, deltagelsesmuligheder og børnefællesskaber er en vigtig del af den samlede opgave.

Damagerskolen er en lille skole i udvikling

Vi er en forholdsvis lille folkeskole, og det kan mærkes i hverdagen. Man kender hinanden, og der er kort afstand mellem børn, medarbejdere og ledelse.

Samtidig er vi en skole i udvikling. Vi arbejder med at skabe tydeligere sammenhæng, fælles retning og stærke professionelle fællesskaber på tværs af skolen. Her får du mulighed for at bidrage med din erfaring, din faglighed og dine idéer i en organisation, der gerne vil udvikle sig – uden at miste den nærhed, der kendetegner skolen.

Vi arbejder for, at børn mødes med høje forventninger, omsorg og tro på deres muligheder. Vi vil skabe fællesskaber, hvor børn oplever, at de hører til, og hvor de voksne omkring dem tager et fælles ansvar, når noget bliver svært.

Det praktiske

Stillingen er på 35 timer om ugen.

Ansøgningsfrist er den 23. oktober 2026.

Vi holder samtaler onsdag den 28. oktober 2026.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med BUPL. Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise en ren straffe- og børneattest.

Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere om hverdagen på Damagerskolen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Brian Heim, send en sms til 40415703.

Vi glæder os til at høre fra dig.