Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Dragehaven
- Virksomhed
- www.aalborg.dk
- Postnummer
- 9240 Nibe
- Ansøgningsfrist
- 18. oktober 2026
- Kontaktperson
- Jens Otto Broen Broen Saxtoft
- Telefon
- +4561917176
Er du klar til at tage med på en eventyrlig rejse?
I Børnehuset Dragehaven søger vi til vuggestuen en pædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2026.
Vi leder efter en ny dragetræner, der har lyst til at tage del i en spændende udviklingsrejse sammen med børn, forældre og kolleger. En pædagog, der er autentisk, nærværende, modig og faglig, og som ønsker at være med til at skabe et læringsmiljø, hvor alle børn får mulighed for at vokse, udforske verden og finde deres egne vinger.
Velkommen til Dragehaven
Midt i Nibe finder du Børnehuset Dragehaven, som er en del af Dagtilbud Nibe. Her holder de 10 Minidrager til i vuggestuen, mens de 20 Ilddrager samles i børnehaven. Vores vuggestue er nyetableret, og huset har netop gennemgået en større renovering med nyt tag, nye døre og vinduer. Samtidig er vi på en spændende udviklingsrejse, hvor vi bygger videre på stærke fællesskaber, faglig udvikling og inspirerende læringsmiljøer.
Vores kompas på rejsen
I Dragehaven er vi forbundne gennem NEST, som er det bærende element i organiseringen af vores læringsmiljøer. Vi tror på, at tydelig struktur og organisering skaber en tryg base, hvor børnene ved, hvad der venter dem på dagens rejse. Derfor arbejder vi målrettet med piktogrammer og visuelle strukturer, der hjælper børnene med at navigere i hverdagen. Vi skaber plads til fordybelse, nysgerrighed og opdagelser gennem nærværende, respektfulde og medundersøgende voksne, som går ved siden af børnene på deres færd. Vi tror på, at læring opstår mange steder: i legen, i de planlagte aktiviteter, i hverdagsrutinerne og i de spontane eventyr, børnene inviterer os ind i.
Vi ønsker at skabe et hus, hvor alle børn oplever, at de kan lære, være, lykkes og gro. For at kunne udfolde sine dragevinger skal man føle sig set, hørt og anerkendt. Derfor er retten til deltagelse i fællesskabet et af vores vigtigste pejlemærker.
Hvem er du?
- Er autentisk, relations stærk og hviler i dig selv, så du kan være den åbne, hjertevarme voksne, som børnene kan læne sig op ad, når verden bliver stor.
- Er modig, eftertænksom og reflekterende omkring egen praksis, samtidig med at du er nysgerrig på dine kollegers perspektiver og kompetencer mhp. udviklingen af den pædagogiske praksis.
- Er ansvarlig, struktureret og god til at prioritere, samtidig med at du er pragmatisk og kan navigere i hverdagens uforudsete ændringer.
- Ser værdi i bevægelse, leg og udeliv og bruger naturen som en del af børnenes opdagelsesrejse og kan følge børnenes spor samt lade deres stemmer være med til at sætte kursen for dagens eventyr.
- Er en ægte, inspirerende og energifyldt medspiller i både børns og kollegers hverdag der bidrager til et sundt forældresamarbejde præget af tillidsfulde, rummelige og respektfulde relationer.
Vil du med på rejsen?
Har lyst til at være en del af et hold af tæt forbundne kolleger, som møder hinanden med tillid, humor og fælles ansvar overfor kerneopgaven?
Kan du se dig selv som en del af Drageflokken, og brænder du for at skabe udvikling for dig selv, dine kolleger, Børnehuset Dragehaven og vigtigst af alt børnene?
Så kom og vær med til at tænde gnisten, styrke vingerne og sende næste generation af små drager godt afsted på deres livs eventyr. I din ansøgning vil vi gerne at du forholder dig til hvordan du arbejder med at skabe tryghed og relationer for børn og forældre samt hvad vil børn, forældre og kolleger vil opleve ved at have dig som pædagog i Dragehaven?
Forud for ansøgning, opfordres du til at kontakte pædagogisk leder Jens Otto Broen Saxtoft på tlf. 61917176 for en uforpligtende personlig motiverende samtale (træffes bedst mellem 7.45-8.30 eller 14.30-15.30).
Vi glæder os til at høre fra dig.
Praktisk information:
Åbningstiden er kl. 06.15-16.45, og arbejdstiden placeres inden for dette tidsrum med faste åben- og lukkevagter. Derudover må der forventes enkelte aftenmøder.
Deadline for ansøgning:
Søndag den 18-10-2026 kl. 23.59
Forventet ansættelsessamtaler:
Fredag den 23-10-2026 i tidsrummet kl. 12.00-16.00.
Ansættelse fra:
01-12-2026
Arbejdsstedets adresse:
Børnehusets Dragehaven, Hobrovej 32, 9240 Nibe
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest
Forud for ansættelse indhentes der reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Søg jobbet” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.