Pædagoger til Institution Sanderum Tingløkke

Oprettet 01/06/2026 Odense Kommune
Odense CFuldtidFastansættelse

To Pædagoger til Børnehuset Dragen

Vil du være en del af et stort og ambitiøst børnehus, hvor stærke børnefællesskaber er fundamentet for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse?

Børnehuset Dragen er en del af Børneinstitution Sanderum–Tingløkke, som består af otte kommunale børnehuse. Dragen er normeret til 94 børn i alderen 0–6 år fordelt på tre vuggestuegrupper, en gæstedagpleje samt tre børnehavegrupper. Dragen er et 15 år gammelt børnehus, som over tid er blevet opbygget til det store, levende og udviklingsorienterede hus, det er i dag – med gode muligheder for samarbejde på tværs af grupper og fagligheder.

Om os
I Dragen arbejder vi ud fra en stærk pædagogisk overbevisning:
Når børn oplever sig som en del af meningsfulde stærke børnefællesskaber, styrkes deres muligheder i livet.

Derfor har vi fokus på at være nærværende og fagligt reflekterede voksne, der understøtter børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Vi arbejder målrettet med:

  • Positionering af det pædagogiske personale
  • Systematisk beskrivelse og refleksion over praksis
  • Fælles faglige mål med et tydeligt børneperspektiv

I S/T afholder vi undervisningsforløb på 6 gange som vi kalder ”faglig fordybelse” her nørder vi og bliver klogere sammen på tværs af alle 8 huse. Vi arbejder på at opbygge en stærk evaluerings- og feedbackkultur, hvor vi løbende justerer vores praksis i forhold til børnegruppens behov, interesser og udfordringer. Vi husker at fejre vores succeser – for vi tror på, at arbejdsglæde og faglig stolthed går hånd i hånd.

En arbejdsplads med ambitioner og arbejdsglæde

Som medarbejder i Dragen bliver du en del af en engageret personalegruppe med høje ambitioner for børnene – og for hinanden.
Vi mener, at det både skal være givende og sjovt at gå på arbejde, og derfor er arbejdsglæde en vigtig værdi i vores hverdag.
Vi arbejder aktivt for at skabe inspirerende, læringsrige og stimulerende hverdage for både børn og voksne – og vi udnytter husets rammer og muligheder bedst muligt.

Vi søger dig, som…

  • Tager udgangspunkt i børneperspektivet/børnefællesskabet og har blik for den aktuelle børnegruppes behov og interesser
  • Er tydelig og kan skabe struktur for både det enkelte barn og fællesskabet
  • Er nysgerrig på børns leg og aktivt deltager i legefællesskaber – både ude og inde
  • Har en analyserende og refleksiv tilgang til pædagogisk praksis
  • Er professionel og formår at tale ud fra et fagligt perspektiv
  • Er smilende, imødekommende og relations stærk over for både børn og forældre
  • Grundlæggende tror på, ”at børn altid opfører sig ordentligt – børn er ikke problemet de viser problemet”
  • Evner at sætte dig i barnets sted og se det enkelte barn i fællesskabet
  • Kan opbygge tillidsfulde relationer til forældre og tage ansvar for et konstruktivt samarbejde
  • Ser leg som en central adgang til børnefællesskaber
  • Arbejder dokumenterende og evaluerende og er skriftligt stærk (fx SMTTE/handleplaner)
  • Er mødestabil og bevidst om, at stabilitet skaber tryghed og kontinuitet for både børn og kollegaer.
  • Er en holdspiller, der bidrager til et godt arbejdsmiljø gennem fleksibilitet, samarbejde og positiv kommunikation
  • Ser dig selv som medansvarlig for social kapital og et stærkt kollegaskab
  • Har faglig stolthed og holder dig opdateret på nyeste viden
  • Har blik for at forstå barnets intentioner bag adfærd

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed og klare ambitioner
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og udvikling
  • Mulighed for at præge og udvikle den pædagogiske praksis
  • En hverdag med fokus på refleksion, evaluering og faglig sparring
  • En hverdag hvor vi arbejder struktureret og systematisk og løbende justerer os efter børnegruppen
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer både trivsel og arbejdsglæde
  • En hverdag med udgangspunkt i børneperspektivet og har den aktuelle børnegruppes behov og interesse i fokus.
  • Gruppemøder med eget team, møder på tværs af alle grupper, samt personalemøder en gang om måneden i tidsrummet 16.00 – 19.00.

Ansøgning
Vi håber, at vi har vakt din nysgerrighed, og at du har fået lyst til at blive en del af Dragen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Skriv om du brænder for vuggestue/børnehave i din ansøgning eller bare er frisk på begge dele.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Helle Spangsberg på 30 62 23 78. Har du lyst til at besøge os inden så kontakt Helle.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 24. juni 2026. Samtaler har vi valgt at holde løbende.

Stillingen skal søges elektronisk.