Pædagogisk medarbejder søges til hyggelige aktiviteter uden for hjemmet, Syddjurs

Oprettet 06/11/2026 Leute ApS
NimtofteDeltidFastansættelse

Vi søger en engageret og relationsstærk pædagogisk medarbejder til en 15 årig pige, som har brug for en tryg voksen, der kan støtte hende i at komme ud af hjemmet og få gode oplevelser.

Om opgaven

Opgaven omfatter 6 timer om ugen og skal primært foregå uden for hjemmet. Timerne placeres i weekenden, enten lørdag eller søndag, og vagterne kan aftales løbende.

Vagterne ønskes placeret i tidsrummet kl. 9.00-17.00, gerne med opstart om formiddagen, hvor pigen har det bedste overskud.

Hun har brug for en nærværende og tydelig voksen, som kan skabe trygge rammer og støtte hende i kontakten med omverdenen. Hun har svært ved selv at tage initiativ til aktiviteter og har derfor behov for en voksen, der kan byde ind med idéer, planlægge og hjælpe med at skabe gode oplevelser.

Det er vigtigt, at du er tålmodig, rummelig og kan arbejde relationsorienteret med blik for hendes behov og grænser.

Interesser og aktiviteter

Pigen holder særligt af kreative aktiviteter, især syning, og har også stor interesse for dyr. Hun kan godt lide at komme ud af huset og opleve nye ting.

Eksempler på aktiviteter, hun kunne tænke sig:

  • Museumsbesøg

  • Ture i IKEA

  • Biografture

  • Ture ud for at se på julepynt

  • Cafébesøg

  • Gåture i naturen

  • Kreative aktiviteter og syning

Vi søger dig, der:

  • Har en pædagogisk baggrund eller relevant erfaring med børn og unge med tilknytningsvanskeligheder.

  • Er god til at skabe trygge og tillidsfulde relationer.

  • Er tålmodig, omsorgsfuld og tydelig i din tilgang.

  • Kan tage initiativ og byde ind med aktiviteter.

  • Har bil til rådighed.

  • Har lyst til at skabe hyggelige og meningsfulde oplevelser uden for hjemmet.

  • Er mødestabil og ønsker at engagere dig i opgaven over længere tid.

Du kan være uddannet pædagog, lærer, pædagogisk assistent, pædagogmedhjælper, pædagogstuderende eller have anden relevant erfaring. Det vigtigste er din erfaring med målgruppen, din pædagogiske tilgang og din evne til at skabe en god relation.

Leute tilbyder

  • Leutes familiekoordinator, der kender familien og opgaven, sikrer dig en god opstart. Du kan altid henvende dig til denne under ansættelsen.

  • Vi tilbyder faglig sparring/supervision med en pædagogisk konsulent ansat i Leute.

  • Du har mulighed for forskellige opgaver hos flere familier, hvis du ønsker det.

Ansøgning

Synes du, det lyder som en opgave for dig, så send en ansøgning og dit CV via linket “opret ansøgning”.

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning med det samme, da vi søger en til opstart hurtigst muligt.

Stillingsopslaget vil blive taget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen eller om at være ansat i Leute, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Dorthe Skovgaard på job@leute.dk.

Om Leute

Leute er en dansk virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner over hele landet om at skabe de bedste betingelser for børn og unge med særlige behov. Enten fordi de har et fysisk eller psykisk handicap, eller fordi deres livsvilkår er mere udsatte, sårbare eller belastede end de vilkår, som gennemsnittet i Danmark vokser op under.