Pædagogmedhjælper søges

Oprettet 01/10/2026 Børn, Unge & Uddannelse
MunkeboFuldtidFastansættelse

Pædagogmedhjælper til busbørnehaven ”Karlsvognen”
Har du en drøm om at arbejde under åben himmel, bruge naturen som udgangspunkt for pædagogiske aktiviteter, er du drevet af relations arbejdet med børnene og ser du forældrene som værdifulde samarbejdspartnere, er du måske den kollega vi mangler i Kerteminde kommunes busbørnehave ”Karlsvognen”

I Karlsvognen vil du blive kollega med to pædagoger og en pædagogmedhjælper. Vi er hver dag på landevejen, og holder til der hvor naturen danner læringsrummet. Som ansat i Karlsvognen, skal du være indstillet på vi er ude hver dag i alt slags vejr. Har du en baggrund som spejder eller elsker du naturen og vildmarken er det kun en fordel.

Karlsvognen er en del af daginstitution Mælkevejen, der blev etableret i 2013 ved en sammenlægning af 3 eksisterende børnehaver og en nyetableret vuggestue. Mælkevejen er en integreret institution med plads til over 250 børn. Geografisk ligger vi 10 min. fra Odense i bil, og med rigtig gode muligheder for offentlig transport.

Mælkevejen er opdelt i:

  • Blå Planet som er en vuggestue med plads til 75 børn
  • Rød Planet med plads til 70-75 børn i alderen 3-4 år
  • Grøn Planet med plads til 70-75 børn i alderen 3-4 år
  • Gul Planet med plads til 70-75 førskolebørn i alderen 5-6 år
  • Karlsvognen som er vores busbørnehave med 24-25 børn i alderen 3 – 4 år

Børneperspektivet er vigtigt og i fokus for os. Derfor arbejder og engagerer vi os i hver dag at skabe et trygt, nærværende, positivt og inspirerende miljø. Vi ønsker sammen at skabe kvalitet i det pædagogiske arbejde og en institution med stor faglighed. Vi er fleksible og justerer os efter opgaven. Vi prioriterer at skabe en arbejdsplads, hvor vi loyalt støtter, samarbejder, inspirerer hinanden, og giver hinanden en hånd, når der er brug for det.

Vi forventer, at du er:

  • Fleksibel og har et godt overblik
  • Struktureret og god til at organisere.
  • Topmotiveret i samarbejdet med de øvrige medarbejdere.
  • God til at kommunikere.
  • Positiv og engageret i arbejdet med børn og voksne.
  • Stabil og kan tage ansvar.
  • Loyal over for beslutninger.
  • Smilende og udadvendt overfor alle.

Vi kan tilbyde dig:

  • En rummelig institution med mange muligheder.
  • En institution med høj faglighed og pædagogisk tænkning.
  • Et fællesskab med fokus på børnenes leg, og derigennem deres læring, udvikling, trivsel og dannelse.
  • At arbejde med projekter/temaer, årshjul, dokumentation og evaluering ud fra de styrkede pædagogiske læreplaner.

Det forventes, at du deltager i aftenmøder i form af personalemøder og forældremøder, samt enkelte andre arrangementer uden for normal åbningstid.

For yderligere information kontakt da pædagogisk leder Pernille Roholt på tlf. 20513476 eller på mail, pxr@kerteminde.dk

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes senest den 15. oktober 2026. Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt eller senest 1. November.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for pædagogmedhjælpere ved daginstitutioner.
Forventet løninterval: 24.991 – 26.957 kr. pr. måned eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kan komme eventuelle lokalt aftalte tillæg, kvalifikations-, funktions- og genetillæg.

Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af dine kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.

I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.

Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.

Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.