Pædagogmedhjælper til Bakkebjerget Børnehus

Oprettet 07/08/2026 Odense Kommune
Odense CFuldtidFastansættelse

Vil du være en vigtig voksen i børnenes hverdag? Kan du balancere det legende nærvær og overblikket over børnegruppen? Og brænder du for at udvikle dig i samarbejde med skønne børn og gode kollegaer? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en pædagogmedhjælper til vores børnehave med opstart den 1. september eller snarest derefter. Stillingen er forankret i børnehaven, men du bliver ansat til at kunne arbejde i hele huset. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi samarbejder tæt om at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, udvikling og læring.

Hvem er vi?

Bakkebjerget er et børnehus med to fysisk adskilte afdelinger, Bakken og Bjerget. Selvom vi er delt op, er vi ét hus med fælles pædagogik, ambitioner og legeplads. Vi samarbejder tæt og arbejder med fællesskaber, leg og en rød tråd i børnenes liv.

Vi lægger vægt på nærvær, engagement og samarbejde. Vi hjælper hinanden i hverdagen, justerer os efter børnenes behov og ser udvikling som noget, vi har ansvar for at skabe sammen. Samtidig værner vi om det gode kollegaskab og en hverdag med plads til både grin og faglig udvikling.

Du vil blive en del af Børneinstitution Syd – Syd Vest, som ud over Bakkebjerget består af børnehusene Svendstrup, Bellinge, Kosmos, Kærsgård, Tranehøjen, Dyrup, Livstræet og Lungstedvangen.

Hvem er du?

Du har lyst til at være en aktiv del af både børnenes hverdag og vores fællesskab. Du er optaget af at gøre dit bedste hver dag, du engagerer dig i børnenes trivsel og udvikling og har blik for, hvor der er brug for dig. Du trives i relationen med børnene, kan tage ansvar og er fleksibel i samarbejdet med kolleger.

Vi forestiller os også, at du:

  • Er nysgerrig på det pædagogiske arbejde og har lyst til at udvikle dig.
  • Har mod på at møde hverdagens udfordringer med gå-på-mod.
  • Udviser høj grad af selvstændighed, ansvarlighed og tager initiativ.
  • Bidrager med humor og til et godt arbejdsmiljø.
  • Er robust, ansvarlig og initiativrig.
  • Har situationsfornemmelse og kan samarbejde.
  • Brænder for at give børnene den bedste dag, hver dag.
  • At du er fleksibel i forhold til arbejdstiden, som ligger i tidsrummet 6.30-16.35. Derudover vil der være diverse aftenmøder og et par lørdage om året, hvor du forventes at deltage.

Hvad kan vi tilbyde?

Hos os bliver du en del af et hus med stærke børnefællesskaber og engagerede kolleger. Vi forventer noget af hinanden og prioriterer samarbejde, sparring og faglig udvikling højt. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at få indflydelse og udvikle dig i rollen som pædagogmedhjælper.

Vigtigt – din ansøgning

Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning:

  • Sætter ord på, hvordan du kan se dig selv i rollen hos os.
  • Forholder dig til de kompetencer og værdier, vi beskriver.
  • Giver eksempler på, hvordan du vil bidrage til børnenes hverdag og fællesskabet i huset.

Det praktiske

  • Opstart: 1. september eller snarest derefter.
  • Ansøgningsfrist d. 22. august.
  • Samtaler forventes afholdt i uge 35.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte Rebecca Bork, daglig pædagogisk leder, på 21446507.