Pædagogmedhjælper til CSU Holbæk

Oprettet 21/05/2026 Holbæk Kommune
HolbækFuldtidTidsbegrænset

Brænder du for at arbejde med særligt sårbare unge, og kunne du tænke dig at arbejde som pædagogmedhjælper på CSU Holbæk?

CSU Holbæk søger medarbejdere til ungdomsuddannelsen stu, start 1 august 2026.

Er du idé- og initiativrig, god til at arbejde struktureret og selvstændigt, og kunne du tænke dig at få erfaring med skønne stu-elever?

Så er det måske dig, vi mangler.

CSU Holbæk tilbyder bl.a. den 3-årige ungdomsuddannelse stu, som henvender sig til unge med særlige behov. De 110 unge, som pt. er tilknyttet ungdomsuddannelsen, kendetegnes ved at have funktionsnedsættelser. Det er unge med generelle indlæringsvanskeligheder samt særligt sårbare unge, som kan have psykiatriske diagnoser.

Vi leder efter pædagogmedhjælpere, som har stor lyst til at arbejde med unge.

Eleverne på vores stu er unge, som alle har hver deres individuelle forløbsplan. Undervisningen foregår både i mindre grupper og individuelt. Vores unge har brug for et roligt, trygt og struktureret miljø.

Stillingerne er tidsbegrænsede i første omgang i 1 år og er som udgangspunkt på 30- 37 timer, hvor der er timer både i vores ungdomsuddannelse/stu samt timer i vores klub tilbud.

I vores klub tilbud kan eleverne have multiple funktionsnedsættelser eller være unge med en autismediagnose. Motion, alternativ kommunikation og relations dannelse vægtes højt.

De unge i vores klub tilbud har brug for støtte til de fleste daglige færdigheder, og kan ikke være uden opsyn.

Arbejdstiden vil være mellem kl.7:00-16:00. Klubtilbuddet har åbent på alle hverdage, inkl. skoleferier, hele året.

Vi kan tilbyde:

  • Gode fysiske rammer
  • En engageret personalegruppe, der både fagligt og personligt brænder for deres arbejde
  • En spændende arbejdsplads med gode traditioner, men også med plads til nytænkning

Vi forventer at du:

  • Har god energi og humor, er rolig og kan navigere i både medvind og modvind
  • Har et godt overblik
  • Det er en fordel, hvis du har kørekort.

Ansøgningsfrist:

Der er ansøgningsfrist den: 17. juni 2026.

Vi forventer at afvikle samtaler løbende samt 25. juni 2026.

Der indhentes børneattest ved ansættelse. Løn gives efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Læs mere om CSU Holbæk på www.csu-holbaek.dk, eller kontakt afdelingsleder Helle Brun Granlien på mail: helg@holb.dk eller afdelingsleder Pernille Nikolaisen på: pbnik@holb.dk

Du kan også kigge nærmere på os på vores Instagram-profil: stu_csu_holbaek.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.