Pædagogmedhjælper til Dalgasskolens SFO
- Virksomhed
- Ikast-Brande Kommune
- Adresse
- Elme Allé 2b, 7330 Brande, Danmark, 7330 Brande
- Ansøgningsfrist
- 08. januar 2027
- Tiltrædelse
- 01. februar 2027
- Timer pr. uge
- 20–25
- Kontaktperson
- Betina Koch Jensen
- Telefon
- 9960 3504
Har du lyst til at lege, være kreativ, spille bold, sætte aktiviteter i gang og være en del af en hverdag med masser af liv? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger en pædagogmedhjælper til en tidsbegrænset stilling på 20-25 timer om ugen i Dalgasskolens SFO. Stillingen løber frem til den 30. juni 2027, og det endelige timetal aftales med den rette kandidat.
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en del af en SFO med mange glade børn og en hverdag fyldt med leg, aktiviteter og gode oplevelser.
Din vigtigste opgave er at være nærværende og aktiv, og at du har lyst til at være sammen med børnene. Du skal være med til at sætte aktiviteter i gang, gribe børnenes idéer og bidrage til, at alle får en god eftermiddag i SFO’en.
Nogle dage er der fuld fart på, andre dage er der brug for ro, nærvær og en god snak. Det hele hører med!
Vi forestiller os, at du …
- har lyst til at arbejde med børn og være en del af deres hverdag.
- er positiv, imødekommende og god til at skabe kontakt.
- har mod på at tage initiativ og sætte lege og aktiviteter i gang.
- kan lide både at være aktiv og at finde roen, når der er brug for det.
- er en god kollega, der har lyst til at bidrage til fællesskabet.
Du behøver ikke have erfaring fra det pædagogiske område. Måske holder du sabbatår, overvejer en pædagogisk uddannelse eller bare har lyst til at prøve kræfter med et job, hvor du kan gøre en forskel for børn. Det vigtigste er din lyst og dit engagement!
Praktisk information
- Arbejdssted: Dalgasskolens SFO.
- Ansættelse: Tidsbegrænset frem til og med den 30. juni 2027.
- Arbejdstid: 20-25 timer om ugen. Det endelige timetal aftales med den rette kandidat.
- Tiltrædelse: Snarest muligt.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og relevante regler.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Betina Koch Jensen på tlf. 9960 3503 eller mail bkjen@ikast-brande.dk.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.