Pedel søges til ZBC Slagelse
- Virksomhed
- ZBC
- Postnummer
- 4100 Ringsted
- Ansøgningsfrist
- 15. oktober 2026
- Kontaktperson
- Jan Kolding
- jkol@zbc.dk
- Telefon
- 55788888
Har du hænderne skruet godt på, en serviceorienteret tilgang til opgaverne og evnen til at følge dine opgaver til dørs, er du måske vores nye kollega.
Om jobbet
Vi søger en engageret og serviceorienteret medarbejder til vores serviceteam i Slagelse, pr. 1. november 2026 eller snarest muligt.
At de fysiske rammer fungerer, har stor betydning for vores elever og kursister. Vores opgave er at understøtte ZBC’s uddannelser i den daglige drift.
Du bliver en del af et team på 5 medarbejdere, som i hverdagen selv koordinerer opgaverne. Teamet vægter god og åben dialog, og synes det er vigtigt, at vi er positive og går glade på arbejde.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være inden for service, reparationer, mindre tekniske opgaver og vedligehold. Det kræver serviceforståelse, lyst til dialog, samarbejde og en fleksibel tilgang til hverdagen.
I tæt samarbejde med dine kollegaer, bliver de primære daglige arbejdsopgaver at varetage opgaver inden for:
- Serviceopgaver på Ejendomsområdet
- Daglig drift af tekniske anlæg
- Mindre reparationsarbejde
Herudover vil der være en lang række andre opgaver på skolerne, som er medvirkende til at understøtte ZBC uddannelser.
Hvem er du
Arbejdsområde og opgaver spænder således vidt og kræver, at du kan tage et stort selvstændigt ansvar både individuelt og i teamet.
Du skal kunne bevare overblikket sammen med dine kollegaer.
Du trives med at arbejde i et åbent miljø, hvor der hele tiden sker noget.
Du har ordenssans, er god til at planlægge og sikrer, at dine opgaver følges til dørs. Og så har du lyst til og sætter en ære i at servicere.
Vi forestiller os, at du:
- Har håndværksmæssige evner og en god fysik
- Har erfaring med IT og gerne erfaring med CTS, ADK, AIA.
- Er god til at kommunikere både i skrift og tale
- Arbejder selvstændigt og tager initiativ til at løse opgaver i tæt samarbejde med dine kollegaer i teamet.
- Har gode samarbejdsevner og er god til at arbejde på tværs af faggrupper.
- Har lyst til at blive dygtigere igennem løbende kompetenceudvikling.
- Du skal have kørekort til almindelig personbil B.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med sagsstyringssystemer, da vi anvender DaluxFM i det daglige arbejde.
Det er vigtigt for os, at du er opsøgende, udadvendt og ikke venter på at blive sat i gang – og at det hele foregår med et godt humør, selv når det går stærkt.
Vi sætter pris på humor og ved, hvad et smil betyder i en travl hverdag. Vi kan til gengæld garantere et spændende og udfordrende job.
Kan du se dig selv i ovenstående, så kan vi tilbyde
En hverdag i et uddannelsesmiljø, hvor du vil opleve kolleger og elevers engagement på en skole, der er i forandring – en forandring, som du kan være med til at sætte dit aftryk på.
Du bliver en del af ZBC med de mange fordele, der er forbundet med virksomheden. Vi er over 1.000 medarbejdere, der med hver vores faglighed bidrager til, at vores godt 6.000 elever og kursister dagligt får en god faglig og social oplevelse. Det er en styrke at have kollegaer med forskellige faglige og personlige baggrunde, og derfor vil du opleve, at vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode og at samskabelse på tværs af fagligheder er en stor del af vores hverdag og DNA på ZBC.
Ansættelse
Stillingen er på fuldtid, og vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. november 2026 eller snarest muligt.
Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge i tidsrummet kl. 08:00-15:30, men det kan variere ved arrangementer, ferie, sygdom osv.
Ansættelsen finder sted i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S fælles-overenskomsten) samt Organisationsaftale for Håndværkere, Teknikere eller 3F, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.
Du bliver ansat på ZBC, og ansættelsen er på alle ZBC’s adresser. Du vil blive tilknyttet teamet på Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen “Søg jobbet” nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt evt. relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest den 15. oktober 2026. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Ansættelsessamtaler afholdes i løbet af ultimo oktober 2026. Beslutning om ansættelse træffes efter ansøgningsfristens udløb.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Serviceleder Jan Kolding på ☎ 4133 4773 I tidsrummet 8:00-15:00, eller på ✉️ jkol@zbc.dk.
Få et indblik i arbejdslivet på en af ZBC’s mange spændende uddannelser – se videoen her.
Hvem er vi
Hos ZBC får du over 1.000 kolleger. Vi har et af Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser, HHX, HTX og 10. klasse. Vi har over 6.000 årselever og skoler i 8 byer på tværs af Sjælland.
Hos ZBC har vi et stort udvalg af kurser og efteruddannelse til erhvervslivet. Vi er kendetegnet på høj kvalitet og et nært samarbejde med det erhvervsliv, som vi uddanner til.
Bliv klogere på zbc.dk og kurser.zbc.dk og følg os på LinkedIn, Facebook, Instagram og YouTube.