Personalekonsulent til HR Drift – Esbjerg og Grindsted Sygehus

Oprettet 02/07/2026 Sydvestjysk Sygehus
EsbjergFuldtidFastansættelse

Har du styr på detaljerne, trives du med administrative processer, og motiveres du af at sikre, at medarbejdere får en god start på deres ansættelse? – Så er du måske vores nye personalekonsulent i HR Drift. Om stillingen Vi søger en personalekonsulent pr. 1/10-26, der har lyst til at blive en del af vores Drift- og Forhandlingsteam. Hos os er HR-drift en central funktion, hvor vi hver dag understøtter ledere med professionelle HR-processer og en høj kvalitet i vores administrative arbejde.
Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får ansvar for, at ansættelser og ændringer bliver håndteret korrekt og effektivt. Vi lægger vægt på kvalitet, service og et godt samarbejde med både ledere og kolleger.
Der vil desuden være mulighed for på sigt – afhængigt af dine kompetencer og interesser – at arbejde med lønforhandlinger og andre HR-opgaver.

Dine opgaver Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • udarbejdelse af ansættelsesbreve og øvrige personaledokumenter
  • oprettelse og ændring af medarbejdere i HR- og lønsystemer
  • kvalitetssikring af ansættelser og registreringer
  • rådgivning af ledere om ansættelsesprocesser og administrative HR-forhold
  • håndtering af barsel, jubilæer og øvrige personaleadministrative processer
  • rekruttering af udenlandske medarbejdere
  • løbende dialog med ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • deltagelse i udvikling og optimering af arbejdsgange

Afhængigt af din erfaring kan du også få opgaver inden for lønforhandling og overenskomstområdet.

Om dig Vi forestiller os, at du

  • har en administrativ uddannelse eller anden relevant baggrund
  • har erfaring med HR-administration eller personaleområdet
  • arbejder struktureret og har sans for detaljen
  • trives med mange forskellige opgaver og kan bevare overblikket
  • er serviceminded og god til at skabe relationer
  • kan arbejde selvstændigt, men også værdsætter samarbejde

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig organisation.
Kendskab til Silkeborg Data er en fordel, ligesom erfaring med elektroniske HR- og sagsbehandlingssystemer, men det er ikke et krav.

Hvem er vi? Du bliver en del af HR-afdelingen på Esbjerg og Grindsted Sygehus, hvor vi arbejder tæt sammen om at understøtte hele organisationen. Vi er en afdeling med høj faglighed, stor hjælpsomhed og et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi sparrer med hinanden og løfter i flok.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, fleksibilitet og en hverdag, hvor kvalitet, samarbejde og ordentlighed er i centrum.

Ansættelse Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Frist for ansøgning er fredag d. 14. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes afviklet torsdag d. 20. august 2026.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl.
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Bibi Maron Schmidt på mail: bibi.maron.schmidt@rsyd.dk, efter uge 31 er det muligt at kontakte Bibi på telefon: 23453558.