Planlægger med blik for helhed, kvalitet og udvikling søges til Byplan og Byggesag i Egedal Kommune

Oprettet 19/05/2026 Egedal Kommune
ØlstykkeFuldtidFastansættelse

Brænder du for strategisk planlægning i Hovedstadsområdet og vil du være med til at forme rammerne om verdens bedste hverdag for Egedal Borgere? Så er du måske vores nye kollega.

Om stillingen

I Byplan og Byggesag har vi travlt med mange spændende opgaver inden for bl.a. byudvikling og omdannelse. Vi søger derfor en dedikeret byplanlægger pr. 15. august 2026 eller snarest muligt derefter. Byplan og Byggesag holder til i kommunens arkitekttegnede rådhus, lige ved siden af Egedal Station og midt i Egedal By, som er under udvikling. 

I Byplan og Byggesag er vi pt. 18 kollegaer, der især arbejder med bl.a. lokalplanlægning, kommuneplanlægning, planstrategi, fredninger, landzoneadministration, BBR, byggesager og erhverv. I den kommende tid skal der bl.a. laves lokalplaner for boligområder, planstrategi, fortætning af eksisterende byområder, erhvervsområder og etablering af VE-anlæg.

Du kan forvente en varieret arbejdsdag, med både små og store opgaver, hvor af nogle er udviklingsorienterede og andre er af mere administrativ karakter. Vores opgaver løses i tæt dialog med borgere, foreninger, erhvervsliv og mange andre interessenter og i tæt samarbejde med kommunens øvrige afdelinger. Vi hjælper hinanden og arbejder både selvstændigt og i projektgrupper. 

Dine opgaver vil bla. være at: 

  • Lokalplanlægning.
  • Planstrategi og kommuneplan.
  • Administration af lokal- og kommuneplaner.

Du vil derudover indgå i det øvrige arbejde i afdelingen med udgangspunkt i dine kvalifikationer, erfaringer og interesser

Om dig

Vi søger en byplanlægger med sans for at håndtere byplanmæssige problemstillinger på både overordnet strategisk niveau og lokalplanniveau gennem kreative og nytænkende løsningsforslag forankret i planlovens værktøjskasse. 

Vi forestiller os, at du: 

  • Er uddannet planlægger, arkitekt, ingeniør, landskabsarkitekt, geograf eller lignende.
  • Erfaring med byplanlægning, gerne fra tidligere job i kommune, stat eller lignende er en fordel, men du kan også være nyuddannet.
  • Er dedikeret og har et højt fagligt engagement. Lige som os, er det vigtigt, at du brænder for at skabe de bedste rammer for byudviklingen i Egedal Kommune.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, og er god til at bevare overblikket med mange forskelligartede opgaver. Vi har en travl hverdag, og derfor skal du have lyst til selvstændigt at styre og løse opgaver. Du tager initiativ og følger opgaver til dørs.
  • Er god til at samarbejde, og må gerne have mod på at kaste dig ud i rollen som projektleder. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs af afdelingen, centret og resten af kommunen, og denne holdånd skal du være en naturlig del af.
  • Har analytisk og strategisk sans.
  • Har gode formidlingsevner, både mundtligt, skriftligt og grafisk.
  • Har lyst til en åben og serviceorienteret dialog med kommunens borgere, brugere og politikere.
  • Er bruger af Qgis og Adobepakken.
  • Har lyst til at indgå i afdelingens faglige og sociale miljø. Vi lægger vægt på, at vi løfter hinanden fagligt og har det godt med hinanden. Vi glæder os derfor rigtigt meget til at hilse dig velkommen i Egedal.

Om centeret 

Vores afdeling Byplan og Byggesag er forankret i centret By, Teknik og Miljø som er fordelt på fire afdelinger:  Byplan og Byggesag, Materielgården, Trafik og Miljø samt Natur og Affald. Opgaverne i By, teknik og miljø spænder fra overordnede planer og strategier for kommunens udvikling til realiseringen af dem i konkrete nye byområder, i eksisterende byer samt i det åbne land. Det sker i tæt samspil med borgere, virksomheder og den omgivende natur – og med øje for klima- og miljøhensyn. Samlet set opgaver, der tilsammen skaber spændende og varierede rammer for det gode hverdagsliv i Egedal for såvel borgere som virksomheder. 

Vi har det godt kollegialt og arbejder tværfagligt med opgaverne med godt humør og løsningsorienteret tilgang. Vi hygger med torsdagskage og faglige saloner, samt har indlagt pausegymnastik et par gange om ugen og har mulighed for gratis at anvende sundhedscentrets motionscenter udenfor arbejdstid

Nærmere information

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Amalie Dyrlund Dombernowsky på 7259 7241 eller planlægger Lasse Park på 7259 7269 for at høre nærmere om stillingen. 

Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 22. juni 2026. Samtalerne finder sted på Egedal Råhus. 

Stillingen er på fuld tid, og løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Der indhentes reference ved ansættelse. 

Hvis ovenstående har din interesse, så send din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer senest onsdag den 17. juni 2026.