Produktionsmedarbejder til jernstøberi i Borup

Oprettet 01/05/2026 Job Team Vestsjælland v/ Bo Bødker
BorupFuldtidFastansættelse

Vi søger en produktionsmedarbejder til et jernstøberi, hvor der arbejdes med fremstilling og efterbearbejdning af ristelameller. Du indgår i et team på seks kollegaer, hvor samarbejde, sikkerhed og kvalitet spiller en central rolle i det daglige arbejde.

De støbte dele anvendes blandt andet til biomassekedler, slyngrensemaskiner samt højkvalitetsløsninger til byens rum – herunder afvandingssystemer, ledefliser og historiske støbninger.

Arbejdsopgaver

  • Støbning af ristelameller
  • Betjening af slyngrensemaskine
  • Slibning og finpudsning af støbte dele
  • Udførelse af visuel kvalitetskontrol
  • Håndtering af værktøj og produktionsudstyr
  • Bidrage til et sikkert og effektivt arbejdsmiljø

Faglige Kvalifikationer

  • Din erhvervsmæssige baggrund er ikke afgørende, men erfaring fra produktion er en fordel
  • Godt kendskab til håndværktøj og maskiner
  • Du taler og forstår instruktioner på dansk
  • Du har truckcertifikat
  • Kørekort kategori B er en forudsætning

Personlige kvalifikationer

  • Du er mødestabil og tager ansvar for dine opgaver
  • Du trives i et aktivt og fysisk arbejdsmiljø, hvor du risikerer at blive beskidt
  • Du kan arbejde selvstændigt og indgå i et team
  • Du har gåpåmod og lyst til at lære nye arbejdsprocesser
  • Du har fokus på kvalitet og sikkerhed
  • Du trives med brug af værnemidler

Særlige forhold

Virksomheden tilbyder:

  • Grundig oplæring i arbejdsopgaver og processer
  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • Velordnede arbejdsforhold
  • 37 timer fordelt på en 4-dages arbejdsuge: mandag – torsdag kl. 5.30 – 15.15

Send en ansøgning

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Vestsjaelland-u@jobteam.dk – skriv “Produktionsmedarbejder til jernstøberi i Borup” i emnefeltet.

eller ring til Bo på 54553440 for mere info om stillingen.

Samtaler afholdes løbende, og stillingen ønskes besat snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!