Projektkoordinator, barselsvikariat
- Virksomhed
- Syddjurs Kommune
- Adresse
- Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet
- Ansøgningsfrist
- 23. november 2026
- Tiltrædelse
- 01. januar 2027
- Kontaktperson
- Thomas Esbøl Nielsen
- Telefon
- +4551504682
Barselsvikariat som projektkoordinator i Syddjurs Ungdomsskole
Brænder du for at skabe oplevelser, fællesskaber og udviklingsmuligheder for unge? Har du flair for planlægning, koordinering og gennemførelse af større arrangementer, rejser og aktiviteter? Så er det måske dig, vi søger til et spændende barselsvikariat i Syddjurs Ungdomsskole.
Vi søger en engageret, struktureret og initiativrig medarbejder til et barselsvikariat på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Om stillingen
Som projektkoordinator får du ansvaret for planlægning, koordinering og gennemførelse af en række af Ungdomsskolens største aktiviteter, events og rejser. Du bliver en central del af et engageret team, hvor samarbejde, relationer og stærke ungdomsfællesskaber er omdrejningspunktet.
Stillingen er alsidig og kombinerer projektledelse, administration, kommunikation og praktisk afvikling. Du får ansvar for både længerevarende planlægningsprocesser og konkrete aktiviteter tæt på de unge.
Rejser og ture
En væsentlig del af stillingen er at planlægge, koordinere og gennemføre flere af Ungdomsskolens rejser og ophold. Det omfatter blandt andet:
Skituren til Nassfeld
Sommerferieturen til Damp Ostsee Resort
Efterårsferieturen til Paris
Udvikling af nye tur- og rejsetilbud
Deltagelse på rejserne som en af de ansvarlige medarbejdere
Du vil være involveret i hele processen fra idé og planlægning til gennemførelse, evaluering og udvikling.
Events og arrangementer
Du får også en central rolle i planlægningen og afviklingen af en række større arrangementer, herunder:
Ungdomsskolefester
Sidste skoledag
Syddjurs Forenede Elevråd, hvor du sammen med elevrådsrepræsentanter fra kommunens skoler faciliterer møder og udviklingsprocesser
Skoleastronauterne
Skoleastronauterne er Ungdomsskolens tilbud til skolerne med fokus på alternative læringsoplevelser, trivsel og fællesskab. Du vil indgå i enkelte opgaver og forløb i det omfang, det passer med stillingens øvrige opgaver og aktiviteter.
Ad-hoc opgaver
Ungsyddjurs er en dynamisk organisation, hvor der jævnligt kommer opgaver som kræver opmærksomhed. Du skal derfor være indstillet på, at arbejdsdagene kan til tider være omskiftelige.
Vi søger en kollega, der
Uddannelsesmæssigt kan du eksempelvis være lærer, akademiker eller have en anden relevant baggrund.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Brænder for at skabe gode rammer for unges fritidsliv og fællesskaber
Har lyst til at arbejde med både administration, planlægning og praktisk gennemførelse
Kan bevare overblikket over mange sideløbende projekter
Er god til at skabe relationer til unge, forældre og samarbejdspartnere
Er initiativrig og kan arbejde selvstændigt
Har flair for kommunikation, markedsføring og sociale medier
Er fleksibel i forhold til arbejdstider, da stillingen af og til indebærer aften- og weekendarbejde samt deltagelse på rejser
Erfaring fra ungdomsarbejde, eventplanlægning, foreningsliv eller lignende vil være en fordel, men er ikke et krav.
Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling med stor selvstændighed og ansvar
Mulighed for at skabe unikke oplevelser og fællesskaber for unge
Et stærkt kollegialt fællesskab med engagerede og dygtige medarbejdere
En arbejdsplads med højt til loftet, humor og plads til nye idéer
Mulighed for at rejse og deltage i nogle af Ungdomsskolens største aktiviteter og arrangementer
Ansættelsesforhold
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027 til den 1. oktober 2027. Ansøgningsfristen er den 23. november. og der er samtaler den 30. november.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte viceungdomsskoleleder Thomas Esbøl på telefon 51504682
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling.
Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.