Projektleder til anlægs- og klimaprojekter

Oprettet 18/05/2026 Asgaard Recruitment ApS
StøvringFuldtidFastansættelse

Vil du stå i spidsen for tekniske anlægsprojekter, der har direkte betydning for både miljø og forsyningssikkerhed? Hos Skive Vand får du en central rolle i en mindre, ambitiøs organisation, hvor du følger projekter fra projektering til udførelse– og hvor kvalitet og ansvarlighed vægtes højere end smarte overskrifter.

Om stillingen

Du bliver en nøgleperson i Plan & Projekts anlægsteam på 4 personer, og får ansvar for gennemførelse af anlægs- og klimaprojekter – overdraget fra planlægningen, hvorefter du varetager projektering og byggeledelse ifm. udførelse og slutteligt overleverer til drift.

Rollen er for dig, der ikke kun vil styre projekter på afstand, men som også tager ansvar for kvaliteten i løsningerne og for samspillet med kunder, entreprenører, og rådgivere samt myndigheder.

Du bliver ansvarlig for at dine projekter leverer ift. funktionskrav, fastlagt tid og økonomi, samt bidrager til at sikre en ensartet og høj standard i hele projektporteføljen.

Ansvarsområder

  • Projektledelse af anlægs- og klimaprojekter

  • Projektering og teknisk sparring – herunder ledningsprojekter, LAR, bassiner m.m.

  • Byggeledelse, fagtilsyn og kvalitetssikring

  • Styring af økonomi, tid og fremdrift

  • Koordinering med kunder, entreprenører, rådgivere, myndigheder og interne interessenter

  • Bidrage til udvikling af metoder og løsninger i projekterne

Kvalifikationer

Det forventer vi af dig:

  • Teknisk baggrund som ingeniør, konstruktør eller tilsvarende

  • Erfaring med at gennemføre anlægsprojekter i praksis

  • Evne til at styre projekter selvstændigt – både økonomi, tid og kvalitet

  • Erfaring med samarbejde på tværs af entreprenører, rådgivere og myndigheder

  • En struktureret tilgang og blik for at få tingene færdige

  • At du bidrager til et godt samarbejdsklima i afdelingen, er ansvarlig, kan lide problemløsning og koordinering

Det styrker din profil:

  • Erfaring fra forsyningsbranchen eller lignende infrastrukturprojekter

  • Kendskab til projektering af ledningsanlæg og klimaprojekter

  • Erfaring med byggeledelse og tilsyn

  • Erfaring med CAD eller digitale projekteringsværktøjer

Skive Vand tilbyder

  • En fagligt tung rolle med reel indflydelse på projekterne

  • Mulighed for at følge projekter fra idé til drift

  • En mindre organisation med korte beslutningsveje og tæt samarbejde

  • Frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold

  • Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse

  • En arbejdsplads med fokus på ordentlighed, ansvarlighed og kvalitet

Om virksomheden

Skive Vand arbejder med at sikre bæredygtig håndtering af spildevand og stabil vandforsyning til borgere og virksomheder i Skive Kommune. Med ansvar for renseanlæg, ledningsnet og vandværker arbejder organisationen hver dag for en stabil og bæredygtig drift.
Organisationen er kendetegnet ved højt ambitionsniveau, korte beslutningsveje og en stærk vilje om at udvikle løsninger, der holder – både teknisk og miljømæssigt.