Projektleder til recovery-orienteret indsats i patientstyret organisation
- Virksomhed
- Værekstedet MMA selvejende institution
- Postnummer
- 2300 København S
- Ansøgningsfrist
- 12. oktober 2026
- Kontaktperson
- Søren Dixen
- dixen@mmamager.dk
- Telefon
- 53783141
Har du lyst til at være den drivende kraft i et ambitiøst projekt – drevet af og for patienter – som gennem konkrete tiltag skal fremme recovery for de hårdest ramte patienter i psykiatrien? Har du projektlederværktøjskassen i orden og mod på at opdyrke samarbejder med psykiatriske afdelinger rundt om i landet? Så læs videre her!
Det patientdrevne være- og værksted Maskine Maskine Amager (MMA) har modtaget en bevilling fra Sundhedsstyrelsen til at udvide og udbrede vores gode erfaringer med patientstyret recovery blandt de såkaldt svært psykisk syge patienter. Dette foregår dels gennem nye aktiviteter på MMA og Psykiatrisk Center Amager (PCA), som vi samarbejder med, og dels gennem national udbredelse af afprøvede aktiviteter.
Projektet består af tre hovedindsatser:
-
Bisidderkorps: Peer-frivillige skal klædes på til at fungere som bisiddere til patienters møder med fx kommune eller praktiserende læge. Her vil en frivilligkoordinator også blive ansat.
-
Rengøringsvanvid: Der skal oprettes og drives et korps af rengøringsmedarbejdere med egen erfaring fra psykiatrien til at gøre rent hjemme hos patienter.
-
Værktøjskasser: I samarbejde med maskinister og patienter på PCA skal der udvikles en række værktøjskasser med materialer til kreative aktiviteter, fx maling eller håndarbejde. Disse skal udbredes til og forankres i psykiatriske afdelinger i alle landets regioner så patienter her kan anvende dem.
Til dette søger vi nu en projektleder.
Dine opgaver
Din hovedopgave bliver som projektleder at holde overblik over projektaktiviteterne og sikre deres fremdrift. Dette indebærer:
-
Igangsætte projektets aktiviteter, herunder ansættelse af frivilligkoordinator og rengøringsmedarbejdere samt anskaffelse af udstyr såsom printer og varevogn.
-
Forankring af projektet blandt maskinister (MMA’s brugere) i samarbejde med daglig leder (fx. fortælle om projektet på fællesmøder).
-
Planlægning og afholdelse af workshops blandt maskinister og patienter på PCA for at udvikle indhold til værktøjskasser.
-
Kontakt til og samarbejde med psykiatriske afdelinger i hele landet mhp. at udbrede og forankre værktøjskasserne.
-
Gribe og sørge for, at alle projektets opgaver bliver fulgt til dørs, enten ved selv at gøre det eller ved at hyre nogen ind/engagere nogle til at gøre det frivilligt i samarbejde med frivilligkoordinatoren.
-
Opfølgning på projektets fremdrift med afrapportering til bestyrelsen.
-
Personaleansvar for frivilligkoordinator og rengøringsmedarbejdere.
-
Drive evalueringsindsats i samarbejde med frivilligkoordinator og eksterne konsulent(er).
Som projektleder refererer du direkte til MMA’s formand, men der vil også være samarbejde med den daglige leder.
Vi vil sørge for, at du får en grundig indføring i MMA, og den første tid vil derfor gå med at lære stedet og projektet at kende.
Om dig
Vi forventer, at du har:
-
Erfaring med at sikre fremdrift i projekter og aktiviteter– gerne fra en NGO eller lignende organisation.
-
Erfaring med at opdyrke samarbejder med offentlige samarbejdspartnere.
-
Erfaring med at forankre nye initiativer i en organisation.
-
Erfaring med eller interesse for arbejdet med en recovery-orienteret tilgang i psykiatrien.
-
Lyst til at indgå i en patientstyret organisation, hvor det er brugernes – maskinisternes – fællesskab, der sætter dagsordenen.
-
Mod på at gribe de praktiske opgaver, som skal løses for at få projektet til at lykkes.
-
Kørekort B til at køre materiale-kasserne rundt i landet.
Det er desuden en fordel, hvis du:
-
Har erfaring med og mod på at have personaleansvar.
-
Har erfaring med evaluering af indsatser.
Vi har desuden i bevillingen midler til at hyre ekstern hjælp til formidling og evaluering, så skriv gerne i din ansøgning, hvordan du ser, at dine kompetencer kan bringes i spil sammen med eksterne konsulenter.
Praktisk
Stillingen er på 32 timer ugentligt inklusive betalt frokostpause med forventet start 1. november eller snarest muligt derefter og er tidsbegrænset med udløb 31. marts 2029. Vi kan desværre ikke tilbyde en fast kontorplads, så en stor del af dit arbejde vil foregå hjemmefra og med aktiviteter på MMA, PCA og rundt om i landet.
Send dit CV og motiverede ansøgning til dixen@mmamager.dk senest mandag den 12. oktober 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 43.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret formand Søren Dixen på dixen@mmamager.dk
Om Maskine Maskine Amager
Maskine Maskine Amager (MMA) er stiftet af og for svært psykisk syge, og er det eneste reelt patientstyrede være- og værksted af sin slags. Vi hjælper os selv ved at hjælpe hinanden, og vi arbejder for personlig recovery gennem kreative og meningsfulde aktiviteter i et ligesindet fællesskab. Vi er pt. 12 medarbejdere – de fleste på deltid – herunder 7 værkstedsførere samt daglig leder, arbejdende forperson, forskningschef og administrative medarbejdere.
Du kan læse mere om os her: