Projektudvikler, Opkøb og Grundsalg, Bystrategi – tidsbegrænset stilling
- Virksomhed
- Bolig og Projektudvikling , Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune
- Postnummer
- 8000 Aarhus C
- Ansøgningsfrist
- 19. oktober 2026
- Kontaktperson
- Jesper Holmgaard
- jeho@aarhus.dk
- Telefon
- 41859753
Aarhus vokser, og i 2036 vil 40.000 flere kunne kalde byen for hjem. Opkøb & Grundsalg udvikler og understøtter byudviklingen på ansvarlig vis. Vi skaber rammerne og pladsen til, at endnu flere aarhusianere kan få mulighed for at blive en del af fællesskabet i byen.
Vi søger en projektudvikler der vil være med at løfte komplekse byudviklingsprojekter, når vi udvikler arealer til både bolig og erhverv.
Hvad går jobbet ud på?
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kolleger, tekniske og strategiske rådgivere og diverse relevante myndigheder. I din rolle som projektudvikler vil du varetage kommunens grundejerinteresser ifm. projektudvikling, planlægning og byggemodning, samt være den formelle bygherre i lokalplanprocessen. Du vil derudover også kunne bidrage til dine kollegers udbud og salg af grunde.
Dine ansvarsområder vil bl.a. indebære:
- Projekt- og procesledelse
- Projektudvikling
- Varetage bygherreinteresser i lokalplanprocesser
- Myndighedsdialog
- Budgetstyring
Din profil
Vi leder efter en kollega, som er skarp, nysgerrig, entusiastisk og har lyst til at udforske og udfordre. Sammen skal vi udvikle nye byområder, drive projektarbejde og gøre en forskel i byens udvikling. Derfor er det nødvendigt med gode samarbejdsevner og flair for at håndtere flere sideløbende opgaver. Stillingen kræver en samarbejds- og løsningsorienteret profil med faglig gennemslagskraft, når udfordringer skal håndteres.
Det er væsentligt for rollen, at du er god til at skabe relationer og sikre et godt og sundt samarbejde i tværfaglige projekter.
Derudover ser vi gerne at
- Du har erfaring med kommunal planpraksis og forståelse for politiske processer
- Du er analytisk, har overblik og strategisk sans.
- Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. som arkitekt, ingeniør, jurist eller byplanlægger, og har udpræget forståelse for, hvad der udgør den gode by.
- Har lyst til, blandt gode kollegaer, at arbejde under en høj grad af selvledelse og evner den nødvendige grad af selvdisciplin og struktur, der er nødvendig for at nå i mål.
- Har lyst til at arbejde i en politisk organisation.
- Har kommerciel og markedsmæssig forståelse.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende, varieret og udfordrende job i et uformelt miljø, hvor det du udretter, gør en reel forskel. Du vil indtræde i et spændende, tværfagligt miljø, hvor personlig trivsel og faglig kvalitet vægtes højt og hvor mulighederne for at have indflydelse på eget arbejdsområde er store.
Stillingen er tidsbegrænset i 24 måneder med mulighed for forlængelse.
Om Opkøb og Grundsalg
Opkøb og Grundsalg er omdrejningspunktet for udmøntning af kommunens Opkøbs- og Grundsalgsstrategi. Vi beskæftiger os med:
- Køb af ejendomme og arealer til fremtidig byudvikling og offentlige formål
- Udvikling af ejendomme med henblik på efterfølgende salg
- Salg af arealer og grunde til både bolig og erhverv
Vi er en del af Bystrategi, Teknik og Miljø hvori byudviklingen i Aarhus i mange tilfælde begynder.
Med byliv og bykvalitet som omdrejningspunkt er vi med til at skabe en god by for alle. Teknik og Miljø består af ca. 1.200 medarbejdere med den fælles mission at skabe attraktive og bæredygtige rammer for livet i Aarhus. I disse år er Aarhus i vækst. En vækst, som giver mange muligheder for at udvikle byen og udfordrer os til at tænke innovativt og bæredygtigt. I Teknik og Miljø arbejder vi tværorganisatorisk og holistisk og medvirker på denne måde til, at byudviklingen i Aarhus virkeliggøres i et konstruktivt samspil mellem byens borgere, erhvervsliv, det offentliges interesser, de almene boligorganisationer, private bygherrer og investorer.
Bystrategi har Bente Lykke Sørensen som områdechef.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter forhandling med organisationen efter principperne om Ny Løn.
Spørgsmål
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til afdelingsleder Jesper Holmgaard på jeho@aarhus.dk /tlf.: 4185 9753, projektleder Lars Holst Hansen på lahh@aarhus.dk / tlf.: 2920 8119 eller projektleder og faglig koordinator Mathias Berg Henriksen hemabe@aarhus.dk / tlf.: 2178 6086.
Vil du med på holdet?
Så klik på “Søg stillingen” for at sende din ansøgning og CV senest mandag den 19. oktober 2026. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Der forventes afholdt samtaler tirsdag den 3. november 2026 med evt. anden samtalerunde mandag den 9. november 2026.
Forventet tiltrædelse er den 1. januar 2027, eller efter nærmere aftale.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her: Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Vi glæder os til at høre fra dig!