PTA Tekniker til nyoprettet aftenhold

Oprettet 12/11/2026 NECAS A/S
StøvringFuldtidFastansættelse

Vil du være med til at sikre, at vores produktion kører præcist, effektivt og i overensstemmelse med de skrappeste kvalitetsstandarder? Er du teknisk stærk, struktureret og trives du i et miljø, hvor du er tæt på produktionen og har fingeren på pulsen i det daglige?

Så er du måske vores nye PTA Tekniker hos NECAS A/S.

Om stillingen

Som PTA Tekniker på vores nyoprettede aftenhold bliver du en del af etableringen af NECAS’ første aftenhold. Du bliver ansvarlig for maskinernes drift ved tekniske udfordringer og driftsforstyrrelser. Samtidig sikrer du, at produktionsgrundlaget er korrekt og opdateret, at processerne er veldokumenterede og stabile, og at nye produkter integreres gnidningsfrit i produktionsmiljøet.

Med reference til vores NPI Director arbejder du tæt sammen med NPI-afdelingen, produktion, indkøb og kvalitet, og din indsats er afgørende for, at vi kan levere den høje kvalitet, som vores kunder forventer. Vores kunder arbejder inden for bl.a. forsvar, rumfart og kritisk infrastruktur.

Dine opgaver vil bl.a. være

Drift og vedligehold af SMD-maskiner

  • Supportere produktionen ved tekniske udfordringer og fejlfinding
  • Deltage i procesindkøring, herunder SMD
  • Gennemføre procesoptimeringer inden for SMT
  • Analysere fejlårsager via fishbone, 5-why og dataanalyse
  • Arbejde med 5S, Lean-metoder og forbedringer af produktionsflow

Standarder og tværfagligt samarbejde

  • Sikre at produktionsunderlag, materialer og processer lever op til IPC-standarder og kundekrav
  • Bidrage til afvigelsesbehandling og root cause-analyser i samarbejde med kvalitetsafdelingen
  • Bidrage med træning af SMD-operatører i nye processer og udstyr

Om dig

Du har en relevant teknisk baggrund, fx som elektronikfagtekniker, produktionsteknolog eller anden teknisk uddannelse eller erfaring. Har du allerede erfaring med drift, support og vedligeholdelse af SMD-produktionsprocesser, er det en fordel.

Det er dog ikke afgørende, at du allerede har erfaring med SMD- eller SMT-produktion. Har du interessen, den tekniske flair og lysten til at lære, sørger vi for, at du bliver klædt godt på til rollen gennem relevant oplæring og uddannelse.

Derudover sætter vi pris på, at du:

  • Har kendskab til IPC-A-610 og evt. IPC-7711/7721 eller er motiveret for at lære standarderne at kende
  • Har erfaring med eller interesse for SMT-processer, screener, SPI, Pick & Place, Reflow og AOI
  • Kender til Lean, 5S og kontinuerlige forbedringer
  • Er struktureret, løsningsorienteret og god til at dokumentere dit arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og trives med at samarbejde på tværs af afdelinger

Vi tilbyder

Hos NECAS bliver du en del af en højteknologisk virksomhed i markant vækst – en af få EMS-virksomheder i Danmark med AS9100-certificering til fly- og rumfartsindustrien. Du får:

  • Mulighed for at være med til at etablere og præge vores første aftenhold
  • En central teknisk rolle med reel indflydelse på produktionens kvalitet og effektivitet
  • En selvstændig rolle med stor indflydelse på den daglige drift og udvikling af processer
  • Mulighed for faglig udvikling inden for avancerede standarder som IPC, AS9100 og ISO
  • Relevant oplæring og uddannelse, så du bliver klædt ordentligt på til rollen
  • En uformel arbejdskultur med høj professionalisme og gode kollegaer
  • Arbejdsplads i Støvrings nyeste industrikvarter, tæt på motorvej E45
  • Konkurrencedygtige ansættelsesvilkår

Om NECAS

NECAS er en af Danmarks førende leverandører af EMS-løsninger og leverer til forsvar, rum- & luftfart, offshore, marine og industri– brancher med høje krav til kvalitet og sporbarhed.

Med mange års erfaring og dyb brancheindsigt er NECAS en professionel rådgiver og producent gennem hele processen: fra prototype og strategisk indkøb til effektiv produktion og after sales.

Som vi siger: Built on trust!

Ansøgning

Stillingen besættes hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning og dit CV snarest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores NPI Director Allan Sigfredsen på +45 92920277.