Receptionist

Oprettet 02/06/2026 VKCONSULTING
Odense CFuldtidTidsbegrænset

VKCONSULTING søger en smilende og udadvendt receptionist til vikariat i Odense

Er du smilende, udadvendt og passioneret omkring at yde service i særklasse? Vi søger en professionel receptionistvikar, der trives med at være virksomhedens ansigt udadtil og skabe en imødekommende oplevelse for både gæster og medarbejdere.

Jobbet:

Vi søger på vegne af en af vores kunder i Odense en receptionist, der kan varetage rollen i deres reception. Der er tale om et vikariat på 3 måneder, men mulighed for forlængelse. Stillingen er på 37 timer. Du skal varetage virksomhedens receptionistfunktion kombineret med mindre administrative opgaver:

 

  • Håndtering af alle indgående telefonopkald til virksomheden
  • Modtagelse af kunder og gæster
  • Besvare henvendelser pr. mail
  • Diverse opgaver i receptionen 

Vi forventer:

At du er kontoruddannet eller har en tilsvarende administrativ baggrund, og at du har erfaring fra en receptionistfunktion, hotelbranchen eller en anden serviceorienteret stilling, hvor gæsteoplevelsen og den personlige service er i højsædet. Du trives med en hverdag præget af kundekontakt og kommunikerer professionelt og imødekommende via telefon, e-mail og personlige henvendelser. 

Derudover har du flair for IT og er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer, da du vil arbejde med flere forskellige digitale platforme. Du arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og formår at bevare overblikket, også når der er travlt. Da du bliver en del af en international virksomhed, er det vigtigt, at du har stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
Din person:
Som person er du udadvendt, professionel og serviceminded. Du møder mennesker med et smil på læben og forstår værdien af at skabe en positiv oplevelse for både gæster, kunder og kolleger. Din måde at arbejde på er præget af struktur og engagement, og du trives i en stilling, hvor du tager ansvar og har en bred kontaktflade, både internt og eksternt. Din tilgang til dine opgaver er fleksibel og løsningsorienteret, og du arbejder selvstændigt med fokus på at give alle en imødekommende og venlig behandling.
Vi tilbyder:

Et vikariat i en spændende, international virksomhed, hvor du får en alsidig og udadvendt funktion i et professionelt miljø med gode kolleger. Vikariatet er i første omgang af 3 måneders varighed, men med muligheder for forlængelse. Timeantallet er 37 timer pr. uge og vil være fordelt i tidsrummet kl. 7.30-16.00 man.-tors. og kl. 8.30-14.00 fredag. Stillingen ønskes besat fra medio uge 31.  

Din ansøgning:

Kan du se dig selv i dette vikariat, hører vi meget gerne fra dig. Send CV og en kort ansøgning via linket her. Har du evt. spørgsmål, kan du kontakte os på tlf. 70201512 alle hverdage. Vi ser frem til at høre fra dig.

Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.