Rengøringsassistent til Forum Horsens

Oprettet 15/09/2026 Rengøring Forum
HorsensFuldtidFastansættelse

Hvem er vi
Forum Horsens er en vigtig aktør i forhold til at understøtte kultur, sport og foreningslivet i Horsens kommune. Vi ønsker at bidrage til en sund og aktiv livsstil blandt borgerne og støtte op omkring idræt for deres medlemmer.

Hvad søger vi
Vi søger en engageret rengøringsassistent til at indgå i et rengøringsteam bestående af i alt 5 kollegaer, der varetager den daglige rengøring af Forum Horsens.

Du vil referere til afdelingsleder og personaleansvarlig, Niclas, og arbejde tæt med ham og øvrige rengøringsteam for at sikre en høj og tilfredsstillende kvalitet. Din arbejdstid vil ligge mellem kl. 03:00 og 10:30 og du vil indgå i teamets rullende vagtplan for weekend-arbejde.

Vi forventer at du

  • Har erfaring fra lignende stilling eller indstillet på at lære
  • Kan læse, tale og forstå dansk
  • Har overblik og kan have mange bolde i luften
  • Er fleksibel og mødestabil
  • Kan arbejde i team og selvstændigt
  • Er udadvendt, smilende og kundevenlig
  • Bidrager positivt og konstruktivt til arbejdsmiljøet og kan se dig selv i Horsens Kommunens værdier, helhed, værdi, kvalitet og resultat
  • Serviceminded, og kan samarbejde med vores mange forskellige brugere

Vi tilbyder
En alsidig hverdag med forskellige typer af udfordringer.
Samarbejde i et tæt team med stor diversitet, med en ting til fælles: Godt fællesskab. Du får en fleksibel arbejdsplads og et sted fyldt med aktivitet, hvor dagene sjældent ligner hinanden.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start d. 01.12.2026.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i start uge 43.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.