Reparatør til vedligehold
- Virksomhed
- CRH Concrete
- Postnummer
- 6650 Brørup
Til vores fabrik i Roust, søger vi med tiltrædelse hurtigst muligt en reparatør til vedligehold. Du skal være med til at fastholde vores høje standard på maskiner og udstyr ved at foretage løbende vedligeholdelse. Du er energisk, kvalitetsbevidst og god til at arbejde både selvstændigt og i teams.
Som reparatør hos os, bliver du en del af vedligeholdelsesafdelingen. Formålet er at holde produktionsudstyret kørende 24 timer i døgnet, primært via løbende vedligeholdelse – men også ved nedbræk, hvor det kræver en del fleksibilitet fra din side. I de perioder, hvor der ikke er vedligehold eller nedbrud på produktionsmaskinerne, bruges tiden på udvikling og optimering af hjælpeudstyr til produktionen samt til vedligeholdelse af vores forme til blokstensmaskinerne.
Kvalifikationer:
- Du er kvalitetsbevidst med godt overblik
- Du har erfaring med elektrode svejsning, men ikke et krav
- Du har erfaring med hydraulik og pneumatik, men ikke et krav
- Du har erfaring med brug af PC
- Du arbejder struktureret og har flair for orden
- Du er fleksibel, energisk og mødestabil
- Du er i besiddelse af godt humør og forstår vigtigheden i at vedligeholde
- Du har kørekort til bil og truckcertifikat
Vi tilbyder:
Et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode kolleger i en spændende virksomhed. Arbejdsmiljøet er præget af en fri, humoristisk og uformel tone, og du vil være omgivet af gode og erfarne kolleger. Der er tale om en fast stilling på timeløn.
Teamet
Du kommer til at indgå i et lokalt team bestående af 2 mand i vedligehold samt i tæt samarbejde med operatørteamet. Du vil på sigt komme til at have tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Du vil indgå i en åben kultur, hvor orden, punktlighed og ærlighed vægtes højt. Derudover trækkes stikket hver fredag, hvor der hygges med morgenbrød.
Mød din nye leder, Jakob
Som leder tror jeg på frihed under ansvar – jeg er tæt på og tilgængelig, men giver plads til, at opgaverne løses selvstændigt. Dertil går jeg meget op i ordenssans, så vi hele tiden arbejder mest effektivt og får prioriteret de rigtige opgaver, samt at dokumentationen hvor det er nødvendigt overholdes