Reservelæge søges til Bevægeforstyrrelses- og Hukommelsesklinikken, Herlev og Gentofte Hospital
- Virksomhed
- Herlev Hospital
- Adresse
- Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
- Ansøgningsfrist
- 22. november 2026
- Kontaktperson
- Christina Jensen-Dahm
- Christina.Jensen-Dahm@regionh.dk
- Telefon
- 38687130
Vil du fordybe dig i udredning og behandling af patienter med demenssygdomme? Og samtidig være en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab? Så er denne stilling noget for dig.
Om stillingen
Vi søger en reservelæge til en 1-årig ansættelse i Bevægeforstyrrelses- og Hukommelsesklinikken på Herlev Hospital. Her vil du indgå i et tværfagligt team, hvor vi arbejder med udredning, behandling og opfølgning af patienter med kognitive vanskeligheder og demenssygdomme. Vores arbejde er præget af høj faglighed, samarbejde og et stærkt fokus på patientens og de pårørendes behov. Du bliver en del af en velfungerende afdeling med engagerede og imødekommende kollegaer, hvor der er et trygt læringsmiljø og gode muligheder for sparring.
Stillingen giver en unik mulighed for at blive oplært i hele udredningsprocessen af demenssydomme:
- Forundersøgelser og informationssamtaler
- Kontrolforløb og opfølgning
- Deltagelse i ugentlige tværfaglige konferencer, hvor diagnostik og videre patientforløb diskuteres på tværs af faggrupper
Vi tilbyder:
- En stilling med mulighed for faglig fordybelse
- Vagter efter aftale
- Grundig oplæring i udredning af demenssygdomme
- Tæt sparring med erfarne speciallæger og samarbejde på tværs af faggrupper
- Let adgang til supervision i hverdagen
- Du får tilknyttet en engageret vejleder, der aktivt støtter din faglige udvikling
- Du deltager i fælles morgenkonference for hele neurologisk afdeling, hvor der næsten er undervisning dagligt
- Du opnår stærke kompetencer inden for kommunikation
- Mulighed for at erhverve administrative kompetencer
Vi søger:
- En læge med interesse for hukommelsesområdet og demenssygdomme
- Gerne erfaring fra neurologi, geriatri, ældrepsykiatri eller anden hukommelsesklinik
- Engagement, systematik og evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde
Ansøgningsfrist søndag d. 22 november. Samtaler afholdes torsdag d. 26. november.
For mere information om stillingen
Kontakt afsnitsansvarlige overlæge Christina Jensen-Dahm på telefon 3868 7130 eller christina.jensen-dahm@egionh.dk