Restaurantchef til Bone’s Amager
- Virksomhed
- Bone's Amager
- Postnummer
- 2300 København S
- Ansøgningsfrist
- 28. oktober 2026
- Kontaktperson
- Anders Svalgaard
- anders@bones.dk
- Telefon
- 22221116
Vil du stå i spidsen for Bone’s på Amager?
Midt på Amagerbrogade finder du Bone’s Amager – vores københavnske restaurant, hvor amerikansk BBQ, familier, lokale stamgæster og masser af liv mødes under samme tag.
Vi leder efter en passioneret restaurantchef, der har lyst til at stå i spidsen for restauranten, holdet og den fortsatte udvikling af Bone’s Amager.
Om jobbet
Som restaurantchef hos Bone’s får du ansvaret for den daglige drift og et stort hold af engagerede kollegaer. Din vigtigste opgave er at skabe gode oplevelser for vores gæster og samtidig sikre et stærkt og velfungerende team, hvor medarbejderne trives og udvikler sig.
Vi tror på synlig ledelse. Du skal være tæt på både gæster, medarbejdere og den daglige drift – også når restauranten summer allermest. Derfor skal du forvente, at aften- og weekendarbejde er en naturlig del af jobbet.
Dine ansvarsområder vil blandt andet være:
- Sikre høj kvalitet og god service i den daglige drift.
- Lede, udvikle og motivere dit team gennem træning, feedback og coaching.
- Skabe en stærk kultur og et velfungerende team med høj trivsel.
- Have ansvar for budgetter, økonomi og restaurantens resultater.
- Sikre en sund og profitabel drift uden at gå på kompromis med gæsteoplevelsen.
- Tage aktiv del i den daglige drift – hos os leder du også fra gulvet.
Hos Bone’s prioriterer vi vores kultur højt. Den er præget af engagement, godt humør og stærk holdånd – og som restaurantchef får du stor mulighed for at sætte dit eget præg på både restauranten, teamet og resultaterne.
Vi leder efter
Jobbet som restaurantchef kræver overblik, et stort servicegen og lysten til at lede mennesker. Du skal synes, det er sjovt, når restauranten summer i weekenden, tempoet er højt, og løbeskoene er spændt godt fast.
Du får et stort ansvar for mange – og ofte unge – medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at du har ledelseserfaring og kan skabe tydelighed, motivation og følgeskab omkring dig.
Vi forestiller os, at du:
- Brænder for service og elsker at skabe gode oplevelser for både gæster og medarbejdere.
- Er en nærværende og tydelig leder, der kan motivere og udvikle dit team.
- Har et skarpt øje for drift, økonomi og effektivitet.
- Tager ansvar for restaurantens resultater og arbejder målrettet med en sund og profitabel drift.
- Trives i en hverdag med højt tempo, høje forventninger og masser af mennesker.
- Går forrest og tager del i driften, når der er brug for det.
Hvorfor skal du vælge os?
Som en del af Bone’s-familien med mere end 30 restauranter bliver du en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab. Du får et solidt bagland, der hjælper og sparrer med dig, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes som restaurantchef.
Vi er stolte af vores koncept og vores kultur. Hos os sætter vi mennesker først – både gæster og medarbejdere, og vi tror på, at de bedste resultater skabes sammen.
Vi tilbyder blandt andet:
- En spændende lederstilling med stort ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg.
- Et stærkt bagland og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
- Muligheden for at arbejde med Danmarks bedste spareribs i en flot restaurant.
- Attraktiv løn.
- Pension og sundhedsforsikring.
- Personalerabat, når du besøger os i din fritid.
- Lækker personalemad – hvis vi selv skal sige det 😉
Er du klar til udfordringen?
Send din ansøgning og dit CV.
Vi tager løbende en snak med spændende kandidater – og møder vi den rette, slår vi til. Så tøv ikke med at sende din ansøgning.