Rumlepotten søger en pædagog med specialpædagogisk profil

Oprettet 24/09/2026 Børnehaven Rumlepotten
SamsøFuldtidFastansættelse

Brænder du for special pædagogik, relations arbejde og for at skabe deltagelsesmuligheder for børn med forskellige forudsætninger?

Så er det måske dig, vi leder efter til et vikariat i forbindelse med en kollegas orlov frem til den 15. august 2027. Der vil være mulighed for forlængelse afhængigt af institutionens behov..

I vores børnehave arbejder vi hver dag for at skabe et trygt, forudsigeligt og inkluderende miljø, hvor alle børn oplever, at de er betydningsfulde deltagere i fællesskabet. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan, og at det er vores opgave som voksne at skabe rammer, der giver dem mulighed for at lykkes.

Derfor søger vi en pædagog med stærke specialpædagogiske kompetencer, som har erfaring med eller interesse for at arbejde med:

  • Genkendelige og forudsigelige daglige strukturer

  • Visuel understøttelse og piktogrammer

  • Arousal-regulering og et roligt nervesystem

  • Mentalisering og nysgerrighed på barnets perspektiv

  • Relationsarbejde og deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber

Hos os står du ikke alene med opgaven. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi løfter i fællesskab, sparrer med hinanden og hjælper hinanden, når hverdagen kalder på nye løsninger. Vi tror på, at de bedste resultater for børnene skabes, når vi samarbejder tæt, deler vores faglighed og møder både børn og kolleger med tillid og omsorg.

Vi ønsker os en kollega, som:

  • Er uddannet pædagog

  • Har et specialpædagogisk blik

  • Kan skabe ro, struktur og tydelighed i hverdagen

  • Er refleksiv og fagligt nysgerrig

  • Ser værdien i tæt teamsamarbejde

  • Møder børn, forældre og kolleger med varme, respekt og anerkendelse

Til gengæld tilbyder vi:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og stort hjerte

  • Kollegaer, der brænder for børnene og for hinanden

  • Et stærkt samarbejde, hvor ingen står alene

  • Mulighed for faglig udvikling og sparring

  • En hverdag, hvor vi sammen gør en forskel for børnene.

Ansøgningsfrist d. 14. oktober 2026

Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk

Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.