Sagsbehandlende terapeut til hjælpemiddelteam i Lemvig Kommune

Oprettet 19/10/2026 Lemvig Kommune
LemvigFuldtidFastansættelse

Kunne du tænke dig at blive en del af et godt arbejdsfællesskab i et fagligt engageret team? Så kan vi tilbyde dig en fast stilling som terapeut til sagsbehandling i Lemvig Kommune. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og med tiltrædelse pr. 1. februar 2027.

Du bliver en del af et team på fire terapeuter, der har myndighedsansvaret for hjælpemidler, siddestillingsanalyser, boligindretning og handicapbiler.  
Vi foretrækker, at du har erfaring med myndighedsarbejde, herunder udarbejdelse af skriftlige afgørelser. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at arbejde med sagsbehandling af hjælpemidler og forbrugsgoder. Samtidigt vil det være en fordel, hvis du har interesse for sagsbehandling af handicapbiler eller boligindretning efter servicelovens §§ 114 og 116. 

Vi ønsker os:

  • Du er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut
  • Du arbejder selvstændigt med respekt for vores teamorganisering og opgaveløsning
  • Du kan trives i et miljø, der til tider er præget af travlhed og mange bolde i luften
  • Du trives i myndighedsrollen og har lyst til at få kendskab til servicelovens §§ 112, 113, 114 og 116
  • Du er god til kommunikation både i skrift og tale i forbindelse med sagsbehandlingen og borgerkontakt, hvor du formår at inddrage borgerens ønsker indenfor lovgivningens rammer
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til journal-systemet Nexus
  • Du har egen bil, som du kan stille til rådighed 

 
Vi tilbyder:

  • Sagsbehandling af hjælpemidler, forbrugsgoder, handicapbiler og boligindretning efter servicelovens §§ 112, 113, 114 og 116
  • En arbejdsplads med høj faglighed og tværfagligt samarbejde
  • En attraktiv stilling hvor du er selvtilrettelæggende og planlægger dine egne arbejdsopgaver ud fra den samlede opgaveløsning i teamet 
  • Der er mulighed for hjemmearbejde de dage, hvor opgaverne tillader det
  • En afvekslende arbejdsdag med både administrative opgaver og borgerbesøg 
  • Daglig sparring med tre engagerede terapeutkollegaer
  • Selvstændigt job med høj grad af ansvar og vid kompetence
  • Ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt
  • Grundigt introduktionsprogram, hvor du vil blive tilknyttet en mentor

 

Organisatorisk vil du være tilknyttet Visitation og Hjælpemidler i Lemvig Kommune. I Visitation og Hjælpemidler er der ansat sagsbehandlende terapeuter, visitatorer til helhedspleje, administrative medarbejdere og en afdelingsleder. Du vil blive en del af et godt tværfagligt kollegaskab, hvor faglige drøftelser, samarbejde om fælles løsninger og arbejdsglæde vægtes højt.

Vi er en arbejdsplads, der prioriterer det sociale fællesskab højt. Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores arbejdsfællesskab, hvor vi vil gøre os umage med at tage dig godt ombord.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ergoterapeut eller fysioterapeut på løntrin 4 + 3.100 kr. Startlønnen for en fuldtidsansat udgør 29.824 kr. + pension. Herudover forhandles kvalifikationsløn på baggrund af dine erfaringer og personlige kvalifikationer.
Tiltrædelse pr 1. februar 2027 eller snarest derefter.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til leder Malene Skjærbæk Nielsen på tlf. 61895569 eller de sagsbehandlende terapeuter på tlf. 96631174 (mellem 8.00-9.00 og 13.00-13.30).
 
Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest mandag d. 7. december 2026 kl. 8.00. 

Samtaler afholdes onsdag den 16. december 2026.

 

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.