Sagsbehandler til flystøtteudstyr og projektledelse i Ballerup

Oprettet 07/08/2026 Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
BallerupFuldtidFastansættelse

Er du ingeniør, maskinmester eller lignende og har du maskinteknisk profil eller interesse? Brænder du for at være del af et bredt favnende team, med stort ansvar for alt Forsvarets flystøtteudstyr og værkstedsmateriel, så er du måske vores nye kollega.

Om os

I Kapacitetscenter Flystøtteudstyr køber vi ikke fly, helikoptere eller droner. Men vi har ansvaret for næsten alt det andet (materiel?). Vi har blandt andet ansvaret for alle logistiske-, tekniske- og projektlederopgaver, der har forbindelse med drift og anskaffelse, af det vi kalder flystøtteudstyr. Dette indebærer brand- og redningsmateriel, køretøjer til flybugsering, flytankningsmateriel, flystrøm, flyve- og nødudstyr, værktøj, værkstedsudstyr, Forsvarets hunde, arktisk materiel og meget mere.

Vi understøtter hele Forsvaret med ekspertise og løsninger, inden for materiel og udstyr – fra det eksisterende grej til anskaffelse af nyt. Vi arbejder tæt sammen med alle grene af Forsvaret, herunder Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, samt med Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, for at sikre, at de har det nødvendige udstyr til at løse deres opgaver.

Du søger stillingen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, men vi er så meget mere. Vi kan derfor tilbyde dig et karriereforløb, som tager afsæt i dine evner og ønsker samt i styrelsens behov. Der er gode muligheder for avancement i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, naturligvis afhængig af dit potentiale og vores ledige stillinger.

Om stillingen

Du bliver en del af et team på 14 kollegaer i Kapacitetscenter Flystøtteudstyr, med tæt kontakt til samarbejdspartnere på tværs af Forsvarsministeriets koncern og med eksterne kunder og leverandører, både nationalt og internationalt.

Dine opgaver og ansvarsområder omfatter bl.a.:

  • Anskaffelse af materiel.
  • Udarbejdelse og håndtering af teknisk dokumentation.
  • Drift og vedligeholdelse af materiel.
  • Planlægning og gennemførelse af udfasning.
  • Projektledelse af både større og mindre anskaffelsesprojekter.
  • Ansvar for egne kapaciteter – herunder løbende opfølgning på behov og udviklingsmuligheder.

Du kan forvente at få fleksible arbejdsdage, hvor du arbejder tæt sammen med dine kollegaer her i huset og med andre samarbejdspartnere på tværs af koncernen. Vi har et meget uformelt arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra dig, til din nærmeste leder og chef, og hvor vi har både godt kollegialt samarbejde og garantien for en afvekslende hverdag. Som fagspecialist, er du dagligt i berøring med de opgaver, der er i sektionen, men du deltager også i projekter, som ligger uden for sektionen, når det ligger indenfor dit fagområde.

Du kan forvente ca. 10-20 dages årlig rejseaktivitet både i Danmark og udlandet.

Om dig

Vi leder efter dig, som er en teknisk dygtig kandidat/projektleder, og som har uddannelsesbaggrund, som fx ingeniør, maskinmester eller lignende.

Vi forestiller os, at du har kendskab til maskinteknologi, erfaring med gennemførelse af anskaffelser, og gerne suppleret med projektledererfaring – små som store projekter. Du har teknisk indsigt i de logistiske koncepter, for større materieldrifts- og anskaffelsesprojekter og det vil være en fordel, hvis du allerede har kendskab til fx flystøtteudstyr, maskiner eller værkstedsudstyr, enten fra Forsvaret eller fra et andet relevant sted.

Det vil være at foretrække, hvis du allerede har kendskab til ICAO, EASA/EMAR, CE-mærkning og arbejdsmiljø, men det er ikke et krav.

Som person er du målrettet, forholder dig kritisk og undersøgende og arbejder selvstændigt med opgaver og projekter, samtidigt med, at du har let ved at opbygge relationer gennem dine samarbejdsevner. Du formår at formulere dig klart og tydeligt på både dansk og engelsk i skrive og tale.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker efter den til enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Ansættelsen sker henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for maskinmestre i land.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal
bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for sektionen,
Merete Them Kjølholm på telefon 2067 0324.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til, at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.

Ansøgningsfristen er den 7. september 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Vi holder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af
uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile – 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.