Salgsassistent – 37 timer
- Virksomhed
- Bog & Idé - Nykøbing F. ApS
- Postnummer
- 4800 Nykøbing F
- Ansøgningsfrist
- 24. september 2026
- Kontaktperson
- Katrine Koch
- 7475@bogpost.dk
- Telefon
- 28891415
Salgsassistent søges til Bog & idé/Legekæden i Nykøbing Falster
Brænder du for salg, service og gode kundeoplevelser?
Bog & idé/Legekæden i Nykøbing Falster søger en udadvendt og engageret salgsassistent, der har lyst til at tage ansvar for vores legetøjsafdeling og være med til at skabe en inspirerende butik for vores kunder.
Om jobbet
Som salgsassistent hos os bliver du en vigtig del af butikkens daglige drift. Du er serviceminded, struktureret og har øje for detaljen. Du trives med kundekontakt og motiveres af at skabe gode resultater gennem salg og professionel vejledning.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Ansvar for egne varegrupper, herunder bestilling, eksponering og vedligeholdelse af sortiment
- Sikre, at butikken altid fremstår indbydende, inspirerende og velorganiseret
- Bidrage til udviklingen af butikken gennem nye idéer og initiativer, både i butikken og på sociale medier
- Medansvar for, at butikkens udtryk følger kædens strategi og koncept
- Kundebetjening og rådgivning med fokus på høj service og gode kundeoplevelser
Vi forventer, at du:
- Har interesse for salg, service og godt købmandskab
- Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- Har et godt overblik og sans for orden
- Er positiv, udadvendt og god til at samarbejde
- Gerne har erfaring fra detailhandel eller en lignende stilling
- Gerne har en relevant butiksfaglig uddannelse, eksempelvis som boghandler
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig hverdag i en virksomhed med et stærkt brand og et succesfuldt koncept
- Et engageret team med gode udviklingsmuligheder
- En dynamisk arbejdsplads, hvor der er kort vej fra idé til handling
- Mulighed for ansvar og indflydelse på butikkens udvikling
Praktiske oplysninger
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: 24. september 2026
Send din ansøgning til: 7475@bogpost.dk
Att.: Katrine Koch
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Koch på telefon 28 89 14 15.
Om Bog & idé
Bog & idé er Danmarks største boghandlerkæde med et stærkt og velkendt brand. Kompetent vejledning og høj kundeservice er fundamentet for vores forretning. Vi tilbyder et inspirerende sortiment af bøger, kontorartikler, legetøj og gaveartikler af høj kvalitet og arbejder hver dag for at give vores kunder oplevelsen af, at der er “mere inden i”.
Vi glæder os til at høre fra dig.