Selskabstjener og bookingkoordinator

Oprettet 03/06/2026 Café & Øl-Halle "1892"
København KFuldtidFastansættelse

Er du faglært tjener med sans for både værtskab og planlægning?

Vi søger en kollega, der trives lige så godt blandt gæsterne som ved telefonen og computeren.
En kollega, der sætter en ære i både den gode service på dagen og den grundige planlægning, der går forud.

Hos os bliver du en del af både restaurantens daglige drift og vores selskabsforretning. Størstedelen af arbejdstiden foregår på gulvet, hvor du er med til at skabe gode oplevelser for vores gæster. Samtidig indgår du i booking, koordinering og planlægning af selskaber og arrangementer.

Du bliver en vigtig del af gæsterejsen, fra den første henvendelse til det velafviklede arrangement.

Dine arbejdsopgaver

Booking og koordinering

  • Daglig telefonbetjening og besvarelse af gæstehenvendelse

  • Håndtering af reservationer og selskabsforespørgsler via telefon og mail

  • Administration af restaurantens bookingsystem

  • Planlægning og koordinering af selskaber fra booking til afvikling

  • Deltagelse i gæstemøder og fremvisning af festsal og mødelokale

  • Dialog med gæster omkring ønsker, behov og praktiske detaljer

  • Udarbejdelse af tilbud, bekræftelser, selskabsaftaler og køresedler

  • Koordinering med køkken, FOH og Arbejdermuseets bookingafdeling, for at sikre en sammenhængende gæsteoplevelse

  • Opfølgning på reservationer og selskaber

Værtskab og servering

  • Servering og afvikling af selskaber og arrangementer

  • Modtagelse og betjening af restaurantens gæster

  • Sikre et højt fagligt niveau og nærværende service

  • Klargøring og praktisk afvikling af selskaber

  • Aktiv deltagelse i restaurantens daglige drift

  • Bidrage til den gode stemning blandt gæster og kolleger

Vi forestiller os, at du

  • Er faglært tjener

  • Har erfaring med selskaber og gæsteservice

  • Arbejder struktureret og har stærk sans for planlægning og koordinering

  • Har gode administrative evner og er fortrolig med digitale værktøjer og bookingsystemer

  • Kommunikerer professionelt og imødekommende på både telefon, mail og i mødet med gæsterne

  • Har øje for detaljen og forstår betydningen af de små ting i gæsteoplevelsen

  • Kan bevare overblikket og prioritere, når der er travlt

  • Er mødestabil, ansvarsbevidst og følger opgaver til dørs

  • Trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kolleger

  • Har lyst til at være en del af både planlægningen bag kulisserne og værtskabet på gulvet

Vi tilbyder

  • En alsidig stilling, hvor ingen dage er ens

  • En unik kombination af værtskab, service og koordinering

  • Mulighed for at følge gæsterne hele vejen fra første kontakt til afviklet arrangement

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, faglighed og godt samarbejde

  • En arbejdsplads der vægter det gode arbejdsmiljø højt

  • Dygtige kolleger og en uformel omgangstone

  • Vagter fra mandag – søndag hovedsagligt i tidsrummet fra kl. 09:30-17:00.

  • Weekendfri hver 2. weekend.

  • Weekendfri kan variere ved ved særlige arrangementer.

  • Aftenvagter ca. 6-8 gange om måneden.

  • Der må forventes mere weekend og aftenarbejde i november og december grundet juletravlhed.

  • Startløn 30.000 + det særlige løntillæg på 9,85%, svarende til 32.955 om måneden.

  • + Pension og sundhedsordning. Efter gældende overenskomst.

Om os

Vi er en traditionsrig frokostrestaurant med en stærk selskabsforretning og mange loyale gæster. Hver dag arbejder vi for at skabe uforglemmelige oplevelser gennem godt værtskab, høj kvalitet og professionel service.

Vi tror på, at de bedste gæsteoplevelser opstår, når faglighed, nærvær og grundig planlægning går hånd i hånd. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til at være en del af begge sider af oplevelsen, både foran gæsten og bag kulisserne.