Senior projektingeniør til design af løsninger på biogasanlæg

Oprettet 02/10/2026 Bigadan A/S
SkanderborgFuldtidFastansættelse

Senior projektingeniør til design af løsninger på biogasanlæg

Vil du være med til at optimere vores biogasanlæg, som skal producere mere biogas, mere biogent CO₂ og bedre udnyttelse af samfundets organiske restprodukter?

Bigadan søger en projektingeniør som kan omsætte idéer og krav til konkrete anlægsløsninger. Du bliver en del af udviklingen af vores anlæg og teknologier, hvor vi har fokus på høj driftssikkerhed, effektiv ressourceudnyttelse og stærke tekniske løsninger.

Om jobbet

Som senior projektingeniør får du ansvar for at designe og dokumentere nye løsninger til Bigadans biogasanlæg. Dine leverancer omfatter blandt andet principdiagrammer, specifikationer, styringsbeskrivelser, risikovurderinger, manualer og driftsinstruktioner. Du sikrer, at løsningerne lever op til gældende krav og er dokumenteret på et niveau, der understøtter projektering, installation og drift. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kollegerne omkring projekterne, og du følger dine leverancer fra afklaring til afslutning.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Designe løsninger understøttet af nødvendige beregninger og udarbejde diagrammer for bl.a. biomasse-, varme-, gas- og ventilationssystemer
  • Udarbejde komponentlister og styringsbeskrivelser
  • Udarbejde risikovurderinger
  • Skrive driftsinstruktioner og manualer
  • Indsamle, kvalitetssikre og strukturere teknisk dokumentation

Arbejdspladsen er på hovedkontoret i Skanderborg.

Profil

Vi søger en kollega der har en teknisk uddannelse eller tilsvarende erfaring inden for proces-, maskin-, energi- eller anlægsteknik. Du arbejder systematisk, tager ansvar for dine leverancer og følger opgaverne til dørs i tæt samarbejde med projektteamet.

Erfaring og indsigt i én eller flere af følgende områder er en fordel:

  • EU’s maskindirektiv
  • ATEX direktivet
  • PED direktivet
  • SEVESO-direktivet og risikovirksomheder


Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of design Martin Leegaard Riis på +45 3094 8635. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi gennemgår ansøgninger løbende. Upload derfor din ansøgning og dit CV på https://bigadan.com/dk/jobs.

Om Bigadan:

Hos Bigadan møder du en jordnær arbejdskultur med korte veje fra idé til handling. Vi hjælper hinanden på tværs af organisationen og lægger vægt på faglig sparring, ansvar og et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi udvikler, bygger, driver og ejer biogasanlæg og arbejder på tværs af hele værdikæden fra sourcing af organiske restprodukter til produktion af energi, biogent CO₂ og biogødning. Vi drifter 10 biogasanlæg heraf 3 med CO2-forflydningsanlæg, samt et antal gastankstationer.

Hver dag omsætter vi husdyrgødning, madaffald og andre organiske restprodukter til produkter med værdi for energi-, landbrugs- og industrisektoren. Det bidrager til forsyningssikkerheden, sikrer bedre udnyttelse af ressourcerne og recirkulerer næringsstoffer tilbage til jorden.