Serviceleder søges til Palmgren

Oprettet 13/09/2026 Palmgren Erhvervsrengøring ApS
RisskovFuldtidFastansættelse

Serviceleder søges til Palmgren Erhvervsrengøring

Palmgren Erhvervsrengøring er i vækst, og derfor søger vi en engageret og struktureret serviceleder til vores aktiviteter i Jylland.

Som serviceleder får du ansvar for den daglige drift på en række af vores kunder og bliver et vigtigt bindeled mellem kunder, medarbejdere og administration. Stillingen vil udvikle sig i takt med vores vækst, og du får mulighed for at være med til at opbygge dit eget team samt udvikle og koordinere blandt andet vores flyverteam.

Dine primære opgaver vil være:

  • Daglig kontakt med medarbejdere og kunder

  • Kvalitetskontrol og opfølgning

  • Oplæring og instruktion af medarbejdere

  • Planlægning og koordinering ved sygdom, ferie og ændringer

  • Opstart af nye kunder og medarbejdere

  • Opbygning og udvikling af eget team

  • Koordinering af flyverteam og øvrige driftsopgaver

  • Sikring af at aftaler, rengøringsplaner og kvalitetskrav bliver fulgt

Vi søger dig, der er ansvarsbevidst, løsningsorienteret og god til mennesker. Du skal kunne arbejde selvstændigt, bevare overblikket i en travl hverdag og have lyst til at tage ansvar i en virksomhed, hvor der sker meget.

Erfaring fra rengøringsbranchen eller serviceledelse er en fordel, men det vigtigste er, at du har den rette indstilling, er handlekraftig og trives med ansvar.

Vi tilbyder:

  • Firmabil

  • Pension

  • Løn efter kvalifikationer

  • En selvstændig og varieret hverdag

  • Mulighed for at opbygge og udvikle dit eget team

  • Spændende udfordringer i en virksomhed i vækst

  • Stor kontaktflade til både kunder og medarbejdere

  • Gode muligheder for ansvar og indflydelse på den daglige drift

Palmgren Erhvervsrengøring har kontorer i Odense, København og Aarhus og løser opgaver for erhvervskunder på tværs af landet. Dit arbejdsområde vil være Jylland

Send din ansøgning og CV – vi afholder samtaler løbende.