Site Manager til GF Forsikring i Odense – stå i spidsen for en samlet serviceoplevelse i et nyt, moderne domicil
- Virksomhed
- Compass Group Danmark A/S
- Postnummer
- 2300 København S
Vil du lede en spændende kontrakt i udvikling, hvor gæsteoplevelser, stærke relationer og høj kvalitet er omdrejningspunktet? Og har du lyst til at samle mennesker, skabe fælles retning og udvikle en servicekultur, hvor kunden, gæsterne og kollegaerne mærker forskellen?
Et nyt domicil og en kontrakt i udvikling
GF Forsikring flytter ind i sit nye domicil, GF Huset, i Cortex Park i Odense. Det 16.200 m² store hus danner rammen om hverdagen for op mod 600 medarbejdere.
Compass Group har allerede ansvaret for kantinen og udvider nu samarbejdet med cleaning. Som Site Manager får du en central rolle i at samle serviceområderne og skabe en fælles retning, så huset opleves som velfungerende, professionelt og imødekommende – hver eneste dag.
En lederrolle tæt på mennesker, samarbejde og drift
Som Site Manager har du det overordnede ansvar for den daglige drift og fungerer som bindeled mellem GF Forsikring og Compass Groups teams. Du får ledelsesansvar for 14 kollegaer fordelt på køkken og cleaning.
Med blik for mennesker, processer og leverancer skaber du struktur og et ensartet serviceniveau i hele huset. Samtidig er du en synlig leder, der styrker engagementet og arbejdsglæden – og som selv tager fat, når driften kræver det.
Du får stor indflydelse på både arbejdsgange, samarbejde og udviklingen af de samlede serviceløsninger.
Dine ansvarsområder
- Sikre høj servicekvalitet og være ambassadør for godt værtskab i huset
- Lede og koordinere den daglige drift på tværs af køkken, cleaning og øvrige serviceområder
- Være kundens daglige kontaktperson og en proaktiv sparringspartner
- Motivere, udvikle og støtte ledere og medarbejdere
- Drive forbedringer og udvikle serviceløsninger med udgangspunkt i kundens behov
- Følge op på økonomi, budgetter og relevante nøgletal samt sikre en sund drift
Hvem er du?
Du er en erfaren leder med solid forretningsforståelse og en naturlig evne til at skabe resultater gennem andre. Gennem synlig ledelse, tillid og oprigtig interesse for mennesker samler du forskellige fagligheder om fælles mål.
Du bevarer overblikket i en kompleks hverdag, opbygger tillidsfulde relationer og omsætter udfordringer til løsninger, der fungerer i praksis.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med drift af facility management-kontrakter
- Har et naturligt servicegen og gode ledelses- og samarbejdsevner
- Arbejder struktureret og får opgaver helt i mål
- Har både strategisk overblik og sans for detaljen
- Er vant til at bruge økonomi, budgetter og nøgletal som aktive ledelsesværktøjer
Som person møder du hverdagen med en positiv og handlekraftig tilgang og får energi af at udvikle både mennesker og samarbejder.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du en central lederrolle med stor indflydelse på både driften og udviklingen af gæsteoplevelsen, kulturen og samarbejdet.
Du bliver en del af Compass Group Danmark – en global servicevirksomhed med knap 4.000 kollegaer i Danmark – hvor du får et solidt bagland og adgang til sparring og specialistviden på tværs af organisationen.
Derudover får du:
- En varieret hverdag i et nyt domicil med gode rammer
- Tæt samarbejde med dygtige kollegaer og kunden
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En fast stilling på 37 timer om ugen
- Mulighed for selv at tilrettelægge dine arbejdstider under hensyn til driften
- Gode ansættelsesvilkår med pension, sundhedsordning og medarbejderrabatter
Klar til at stå i spidsen for en stærk servicekultur?
Send dit CV til os. Vi inviterer løbende til samtaler og ønsker opstart den 1. oktober – eller efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde vores nye Site Manager velkommen hos Compass Group.