Social- og sundhedsassistenter søges til Gentofte Hjemmepleje

Oprettet 10/08/2026 Gentofte Kommune
CharlottenlundFuldtidFastansættelse

Vil du bruge din faglighed tæt på borgerne og samtidig have en hverdag med ansvar, variation og gode kolleger? Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent.

Om jobbet

Som social- og sundhedsassistent i Gentofte Hjemmepleje får du en vigtig rolle i borgernes hverdag. Du arbejder selvstændigt i borgernes hjem og bruger din faglighed til blandt andet medicinhåndtering, sårpleje og opfølgning på borgernes behov.

Vi arbejder med helhedspleje, hvor borgerens ønsker, ressourcer og livskvalitet er i centrum. Du bliver samtidig en del af et tæt tværfagligt samarbejde med kolleger, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere.

Du får mulighed for at bringe din faglighed i spil i blandt andet Tidlig Opsporing og hverdagsrehabilitering, så vi sammen understøtter borgernes selvstændighed og trivsel.

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med fokus på faglighed, nærvær og godt samarbejde. Vi prioriterer sparring og videndeling og giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer.

Som ny medarbejder får du en grundig introduktion og et struktureret onboardingforløb, så du får en god og tryg start.

Praktiske oplysninger

  • Arbejdstid: 32–37 timer om ugen efter aftale, typisk kl. 07.00–15.45
  • Weekendvagter: Hver 2., 3. eller 4. weekend efter aftale
  • Arbejdssted: Gentofte Hjemmepleje
  • Arbejdsområde: Du tilknyttes en lokalgruppe og arbejder i forskellige områder af Gentofte Kommune
  • Tiltrædelse: Efter aftale
  • Samtaler: Afholdes løbende
  • Praktisk: Du skal kunne stille cykel til rådighed, og dokumentation foregår i KMD Nexus

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og fastsættes efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Har du lyst til en hverdag, hvor din faglighed gør en forskel – og hvor du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab? Så glæder vi os til at høre fra dig.