Social- og sundhedshjælper søges i Brædstrup Lund
- Virksomhed
- Brædstrup Syd Lund SÆ
- Postnummer
- 8740 Brædstrup
- Ansøgningsfrist
- 19. oktober 2026
- Kontaktperson
- Mia Dalby Hjort
- mdahj@horsens.dk
- Telefon
- 20 27 91 38
Nogle arbejdspladser kan man beskrive med ord. Andre skal opleves.
I yderkanten af Horsens Kommune finder du et stærkt fagligt fællesskab, hvor nærhed, engagement og ansvarlighed går hånd i hånd. Her møder du os, dine kommende kolleger, som hjælper hinanden, deler viden og hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for det gode ældreliv.
Vi søger to social- og sundhedshjælper, som har lyst til at blive en del af et fællesskab, hvor vi lykkes sammen om borgerne, og hvor ingen står alene med opgaven.
Helhedspleje og faste teams – fordi relationen betyder noget
Hos os arbejder vi ud fra faste teams og helhedspleje.
For os handler helhedspleje ikke kun om, hvilke opgaver der skal løses. Det handler også om at kende borgeren, se mennesket bag behovet for hjælp og skabe kontinuitet i hverdagen.
Som Social- og sundhedshjælper i Lund bliver du en vigtig del af det faste team omkring borgerne. Du får mulighed for at lære dem at kende, følge deres hverdag og være med til at skabe den tryghed, der kommer, når borgeren møder kendte ansigter.
Mange af vores borgere har boet i området i mange år. De har deres egne historier, vaner, ønsker og måder at gøre tingene på. Det er netop det, der gør arbejdet meningsfuldt – for vi arbejder ikke bare med en opgave, men med et menneske.
Vi bruger hinanden
I de faste teams arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder. SSH, SSA og sygeplejersker bidrager hver især med deres faglighed, og sammen finder vi de løsninger, der giver mening for borgeren.
Hos os skal du ikke stå alene.
Vi tror på, at vi bliver bedre, når vi bruger hinanden, spørger hinanden til råds og deler det, vi hver især kan.
Din erfaring og faglighed er vigtig for os – og vi håber, du har lyst til både at bidrage med det, du allerede kan, og være nysgerrig på at lære nyt.
Derfor skal du vælge os
Da vores leder Mia startede i Brædstrup Syd og Lund, blev det hurtigt tydeligt, at her er noget særligt. En kultur, hvor vi løfter i flok, hvor der er plads til både faglighed og grin, og hvor vi hjælper hinanden, når hverdagen ikke helt går efter planen.
Det er den kultur, vi gerne vil passe på – og samtidig udvikle sammen med de kolleger, der kommer til.
Hos os er du ikke bare den, der skal løse dagens opgaver. Du er en vigtig del af teamet omkring borgerne og af det fællesskab, vi sammen skaber.
Hvad kan vi tilbyde?
· Fast stilling på 37 timer om ugen – du er med til at finde det timetal, der passer til dig.
· Faste teams og helhedspleje, hvor du arbejder tæt sammen med dine kolleger omkring borgerne.
· Tværfaglige møder med terapeuter, visitatorer, demenskonsulent og sygeplejersker to gange i ugen.
· Gruppemøde hver anden onsdag.
· Mulighed for at skabe kontinuitet og gode relationer til de borgere, du kommer hos.
· Arbejde hver 2. weekend.
· En god introduktion over 4 uger, hvor du ikke forventes at kunne det hele fra første dag.
· Et stærkt tværfagligt samarbejde med engagerede og hjælpsomme kolleger.
· Fokus på faglighed, kvalitet og kompetenceudvikling.
· En arbejdsplads præget af tillid, ansvar og fællesskab.
· Mulighed for at få indflydelse på din hverdag og være med til at udvikle vores måde at arbejde på.
· Kollegaer, der både kan tale fagligt om en kompleks borger og få et grin sammen bagefter.
Vi håber, du
· Er uddannet social- og sundhedshjælper.
· Har lyst til at arbejde tæt på borgerne i deres eget hjem.
· Ser mennesket bag behovet for hjælp.
· Trives med selvstændigt arbejde og samtidig sætter pris på at være en del af et fast team.
· Har lyst til at dele din erfaring og lære af dine kolleger.
· Har blik for kvalitet og den gode hverdag for borgeren.
· Er nysgerrig, engageret og ikke er bange for at stille spørgsmål.
· Har lyst til at være med til at skabe den arbejdsplads, du selv gerne vil være en del af.
Måske er det dig, vi mangler?
Vi leder ikke nødvendigvis efter den, der kan det hele.
Vi leder efter en kollega, der har lyst til at være en del af os, som vil borgerne, og som har lyst til at bidrage til fællesskabet.
Hvis du kan se dig selv i det, vil vi meget gerne høre fra dig.
Praktiske oplysninger
Fast stilling på det ønskede timeantal.
Arbejde hver 2. weekend.
Løbende ansættelse – vi ansætter, når vi har fundet den rigtige kollega.
Ansøgningsfrist d. 19. oktober 2026
Samtaler afvikles i uge 43,
Opstart gerne d. 1. december.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mia, daglig leder af vores fælles hjemme- og sygeplejegruppe.
Vi glæder os til at høre din historie – og til at fortælle mere om vores.
De varmeste hilsner
Mia og dine kommende kolleger i Brædstrup Syd og Lund
Vi glæder os til at byde dig velkommen som vores nye kollega.
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her.
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.