Socialpædagog søges til Trekløveret
- Virksomhed
- Kalundborg Kommune
- Postnummer
- 4400 Kalundborg
- Ansøgningsfrist
- 14. november 2026
- Kontaktperson
- Tine Christensen
- tios@kalundborg.dk
- Telefon
- +45 21 39 38 03
Socialpædagog søges til Trekløveret
32-37 timer ugentligt | Skiftende vagter | Arbejde hver 2. weekend
Vil du være med til at skabe udvikling, livskvalitet og meningsfulde fællesskaber?
På Trekløveret søger vi en engageret socialpædagog, der brænder for at arbejde med voksne mennesker og ønsker at gøre en forskel i deres hverdag.
Hos os får du mulighed for at arbejde tæt på borgerne og være med til at understøtte deres udvikling, selvbestemmelse og muligheder for at leve et meningsfuldt liv på egne præmisser.
Vi søger en kollega, der ser relationen som sit vigtigste arbejdsredskab, trives i et tværfagligt samarbejde og ønsker at bidrage aktivt til en faglig kultur, hvor vi udvikler os sammen.
Om Trekløveret
Trekløveret er et botilbud under Det Sociale Voksenområde, Center 1. Her bor 22 voksne borgere i alderen 20-80 år med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser – alle i egen lejlighed.
Vi arbejder ud fra en ressourcefokuseret og struktureret tilgang, hvor anerkendende kommunikation og målrettet støtte er fundamentet. Vores mål er at give borgerne de bedst mulige forudsætninger for at mestre deres eget liv med fokus på udvikling, selv- og medbestemmelse.
Botilbuddet er døgnåbent hele året, og du bliver en del af et tværfagligt team, hvor faglighed, samarbejde og refleksion prioriteres højt.
Dine opgaver
Som socialpædagog bliver du en vigtig del af et fagligt stærkt team, hvor du blandt andet skal:
- Etablere og vedligeholde professionelle relationer til borgerne
- Arbejde målrettet med borgernes individuelle mål og udviklingsplaner
- Understøtte borgernes trivsel, mestring og selvbestemmelse
- Bidrage til faglige refleksioner og udvikling af den pædagogiske praksis
- Dokumentere indsatser og progression med høj faglig kvalitet
- Samarbejde med pårørende, myndighed, sundhedsfaglige samarbejdspartnere og øvrige relevante aktører
- Varetage kontaktpersonsopgaver
- Deltage aktivt i tværfagligt samarbejde og faglig sparring
- Indgå i og varetage enkeltmandsprojekter efter behov
Vi søger dig, der
- Er uddannet socialpædagog
- Har en rehabiliterende og ressourcefokuseret tilgang til mennesker
- Møder borgerne med respekt, anerkendelse og nysgerrighed
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til fællesskabet
- Har gode samarbejdsevner og kommunikerer professionelt
- Er robust og bevarer overblikket i komplekse situationer
- Har fokus på faglig refleksion og udvikling af egen praksis
- Ser dokumentation som en vigtig del af det pædagogiske arbejde
- Er fleksibel, stabil og omstillingsparat
- Bidrager positivt til faglige og organisatoriske forandringer
Erfaring fra botilbudsområdet, socialpsykiatri eller arbejdet med borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser er en fordel, men ikke et krav.
Derfor skal du vælge Trekløveret
På Trekløveret tror vi på, at den bedste indsats for borgerne skabes gennem stærke faglige fællesskaber.
Hos os får du:
- En meningsfuld og varieret hverdag med høj faglighed
- Indflydelse på den pædagogiske praksis og arbejdsgange
- Engagerede, kompetente og hjælpsomme kolleger
- Tværfagligt samarbejde og faglig sparring
- En nærværende, synlig og tilgængelig ledelse
- Fokus på trivsel, arbejdsglæde og medarbejderindflydelse
- Faste teammøder med plads til refleksion, sparring og udvikling
Vi har et arbejdsmiljø, hvor sammenholdet er stærkt. Vi støtter hinanden både fagligt og personligt, og der er plads til både alvor, engagement og grin i hverdagen. Hos os står ingen alene med opgaven, og vi hjælper hinanden med at lykkes.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvem du er.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos:
Afdelingsleder Tine Haugaard Christensen
Tlf. 21 39 38 03
Ansøgning
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøg via link.Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune og lytte til vores podcast-serie om karriere i Kalundborg Kommune.
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.