Spændende fast stilling som pædagog i Specialbørnehaven Kornvangen
- Virksomhed
- Esbjerg Kommune
- Postnummer
- 6705 Esbjerg Ø
- Ansøgningsfrist
- 25. november 2026
- Tiltrædelse
- 01. januar 2027
- Kontaktperson
- Pia Grumsen
- pgr@esbjerg.dk
- Telefon
- 27241253
Specialbørnehaven Kornvangen søger en pædagog med tiltrædelse 1. januar 2027.
Hvem er vi:
Hos Specialbørnehaven Kornvangen er målgruppen børn fra 0-6 år, med betydeligt og varigt nedsat fysisk- og psykisk funktionsevne jf. Barnets lov §82-83.
Formålet er, at yde en særlig pædagogisk indsats og behandling m.v., der ikke kan dækkes i et alment dagtilbud. Eksempelvis børn med særlige udfordringer/ handicap indenfor autismespektret, genfejl, cerebral parese og epilepsi., generelt børn med et funktionsniveau, der betyder, at de er i denne målgruppe.
Specialbørnehaven har tilknyttet et Snoezelhus med varmtvandsbassin og snoezelrum, spa rum og fysioterapi.
Samt 2 veletablerede legepladser, som passer til målgruppen af børn.
I Specialbørnehaven Kornvangen er der ansat pædagoger, fysioterapeuter, pædagogmedhjælpere og vi har pædagogstuderende.
Vi er den 13. oktober 2023 flyttet tilbage i en helt nybygget specialinstitution. Hvilket betyder optimale rammer for børnenes behandling- og træning, samt for de voksne i det daglige arbejde. Både i inde- og udemiljøerne
Vi forventer at du:
- Har specialpædagogisk erfaring
- Har erfaring og viden i forhold til at arbejde med ovennævnte målgruppe, og/eller er indstillet på, at søge viden og lære nyt
- Formår at se det unikke i det enkelte barn
- Har fokus på samt evt. viden om alternative kommunikationsformer
- Har særlige kompetencer i forhold til samarbejde med forældre
- Kan forholde dig kritisk til egne forudsætninger, normer og faggrænser
- Er løsningsorienteret og fleksibel i forhold til opgaveløsning
- Kan udfærdige skriftligt materiale og kommunikere i et præcist og konkret sprog
- Har pc kendskab på brugerniveau
- Har erfaring med, at arbejde med Hjernen og Hjertet, Smitte-model og DPU (Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse), samt udarbejde ICS udtalelser
- Forstår at skabe udviklingsstøttende kontakt med det enkelte barn, samt se muligheder ind i børnefællesskaberne
- Observerer, blandt andet via videooptagelser, tilrettelægger, igangsætter, gennemfører, reflekterer over, dokumenterer og evaluerer en pædagogisk proces
- Kan arbejde didaktisk og kan dokumentere og beskrive det pædagogiske arbejde på skrift
- Kan organisere, tilrettelægge, følge op, lede og fordele i daglig pædagogisk praksis
- Er loyal overfor fælles beslutninger, tager ansvar og udviser initiativ.
- Har hjertet med, glædes og begejstres i det specialpædagogiske arbejde med børn, forældre og kollegaer
- Oplever det spændende og udviklende at arbejde tværfagligt. Er en god formidler, som gerne vidensdeler
- Oplever det vigtigt at bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø, trivsel og faglig udvikling
- Ser muligheder og ressourcer i omgivelserne, hvor der tænkes i helhedsløsninger
- Vil indgå aktivt i arbejdet med børnene i Snoezelhuset og bassin
Vi kan tilbyde:
- Et spændende job, hvor du møder fagligt velfunderede, positive og engagerede kollegaer, som gør brug af hinandens ressourcer og kompetencer
- En arbejdsplads der er i udvikling
- Spændende og udfordrende arbejdsopgaver
- Høj faglighed
- En personalegruppe der rummer individuelle forskelligheder, hvilket betragtes som en styrke
- Tværfagligt samarbejde
- At du er med til at skabe kultur
- Gensidig respekt, tillid, nærvær og involvering
- At arbejde med specialpædagogik i en helt nybygget specialinstitution
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdeleder Pia Grumsen på tlf.: 27 24 12 53.
Du er velkommen til, at læse mere på Esbjerg Kommunes hjemmeside ved at klikke her.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
25. november 2026
Det forventes, at samtaler afholdes den 27. november 2026
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.