Specialarbejder
- Virksomhed
- Ringsted Kommune
- Postnummer
- 4100 Ringsted
- Ansøgningsfrist
- 18. oktober 2026
- Kontaktperson
- Bent Bodebjerg
- Telefon
- 30326821
Vi søger en engageret specialarbejder til drift og vedligeholdelse af kommunens veje, stier og øvrige arealer.
Har du erfaring med drift og vedligeholdelse af veje, stier og øvrige færdselsarealer? Trives du med varierede arbejdsopgaver og arbejde under åben himmel? Så er det måske dig, vi søger til vores vejteam i Vej og Park.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Reparation af slaghuller på veje og stier
- Partiel udskiftning af asfalt
- Kantsikring af rabatter
- Reparation af brønde, ledninger og dræn i forbindelse med afvanding
- Brænding af ukrudt med traktormonteret ukrudtsbrænder
- Deltage i vintertjenesten
Du kan komme til at arbejde med alle opgaver inden for Vej og Park.
Vi forventer, at du:
- Har mindst 5 års erfaring med asfaltarbejder
- Har erfaring med ukrudtsbrænding
- Har erfaring med traktorkørsel
- Har truckkort
- Kan deltage i vintertjenesten
- Har kørekort kategori B
Vi tilbyder:
- Fast stilling på 37 timer
- Stor selvstændighed i opgaveløsningen
- Mulighed for efteruddannelse, som sikrer din faglige udvikling
- Arbejdstid 07.00 – 15.30 fredag til 12.00.
I Vej og Park:
Du bliver budt velkommen af en alsidig medarbejderstab, vi er ca. 30 personer.
På vores arbejdsplads lægger vi vægt på, at ansatte trives fagligt og socialt. Vi har brug for en holdspiller, som er arbejdsom, struktureret og omstillingsparat.
Flere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Bent Bodebjerg på mail bebo@ringsted.dk.
Ansættelsessamtale sker løbende, med forventet opstart den 1. november 2026.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.