Specialkonsulent til Porteføljestyring og Bydata samt Velfærdens Fundament i By- og Kulturforvaltningen
- Virksomhed
- Odense Kommune
- Postnummer
- 5000 Odense C
- Ansøgningsfrist
- 08. oktober 2026
- Kontaktperson
- Lisbeth Wind Spenner
- Telefon
- 23317768
Har du erfaring med at drive komplekse processer, hvor flere forskellige fagligheder bidrager? Har du sans for at omsætte viden til struktureret information til forskellige fagligheder og fora? Evner du at skabe resultater både på egen hånd og sammen med andre? Har du erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation?
Vi søger en specialkonsulent til Porteføljestyring og Bydata i Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning i afdelingen for Ejendom, Økonomi og Portefølje. Vi har brug for en dedikeret kollega, der kan forme og drive processer på tværs af fagligheder for at styrke standarder og kvaliteter, for de projekter vi arbejder med.
Om jobbet
Som specialkonsulent i Porteføljestyring og Bydata vil du være ansvarlig for tværgående processer under Velfærdens Fundament herunder understøtte faglighederne i at udmønte Velfærdens Fundament. Derudover vil du skulle facilitere og understøtte arbejdet med at udvikle byggeprogrammer og kvalitetsstyringsprincipper i tæt samarbejde med Byggeri. Og du vil i samarbejde med Økonomi skulle videreudvikle og konsolidere opdateringen af porteføljeoverblikket, hvor viden om status og fremdrift for forvaltningens mange anlægsprojekter bliver indhentet.
Dine opgaver og arbejdesfelt vil være understøttende på tværs af afdelinger og forvaltninger:
- Udarbejdelse af kvalitetsstyringsprincipper for velfærdsbyggerier herunder bidrage ind i opgaven med udviklingen af demensvenlige plejehjem
- Byggeprogrammer i samarbejde med Byggeri
- Udarbejdelse af løbende status på projekter i Velfærdens Fundament
- Opfølgning på de årlige budgetindsatser
- Projektledelse af implementeringsprojekter på ejendomsområdet
- Ad hoc opgaver i form af oplæg og notater til ledelsesniveau og det politiske niveau
Du vil referere til kontorchefen for Porteføljestyring og Bydata i afdelingen Økonomi, Ejendom og Portefølje. Vi er en afdeling med en bred vifte af fagligheder, der dog alle har det til fælles, at vi understøtter internt og på tværs. Vi har en databaseret tilgang til vores opgaveløsning, og ambitioner om at bringe vores kompetencer endnu mere i spil igennem opgavefællesskaber, vi er aktører i.
Om dig
Da der er tale om en selvstændig og ansvarsfuld rolle i forhold til Velfærdens Fundament og understøttelse af Odense Kommunes bygge- og anlægsprojekter, søger vi en kollega, der har de rette faglige og personlige kvalifikationer.
Af faglige kvalifikationer ønsker vi os, at du har:
- Videregående uddannelse
- Erfaring med at udvikle grundbegreber indenfor bysociologi for velfærdsbyggeri
- Erfaring med at arbejde i en politisk styret kommunal organisation herunder hvordan beslutninger om byens udvikling og strukturer afspejler sig i udviklingen af byen
- Erfaring med kvalitetsstyringsprincipper med fokus på hvordan fysiske omgivelser påvirker relationer og omvendt indenfor velfærdsbyggeri
- Erfaring med projekt- og procesledelse på ejendomsområdet
- Gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
- Evne til at skabe resultater på egen hånd og sammen med andre
- Erfaring med at vægte forskellige fagligheder og interesser til fælles bedste
Som person skal du:
- Have en struktureret tilgang til opgaverne
- Have blik for detaljen samt sikre sammenhængene på tværs
- Kunne trives med udfordrende opgaver i en til tider hektisk hverdag
- Kunne udvise stærke samarbejdsevner
- Tage aktørskabet på dig
- Få energi af ”the brilliant basics”
Om By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune
By- og Kulturforvaltningen i Odense kommune varetager alt fra udarbejdelse af lokalplaner, tilrettelæggelse af kulturelle begivenheder, understøttelse af fritids- og foreningslivet, den løbende ejendomsservice samt udvikling og udmøntning af bygge- og anlægsopgaver. By- og Kulturforvaltningen spiller dermed en helt central rolle i byens udvikling og borgernes hverdag med den overordnede vision om at skabe en by man ikke vil gå glip af.
I det daglige arbejde er der fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø samt at udleve forvaltningens fire værdier, så de ikke bare forbliver pæne ord på fint papir.
By- og Kulturforvaltningen værdier er:
- Handlekraft – vi er fokuserede problemløsere
- Lydhørhed – vi er hjælpsomme samarbejdspartnere
- Ambition – vi er nyskabende igangsættere
- Imødekommenhed – vi er serviceorienterede kommunikatører
Du kan læse mere om odense Kommune som arbejdssted og om forvaltningen på Odense Kommunes hjemmeside.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer med et forventet lønniveau på 49.911 kr. + pension pr. måned.
Jobstart ønskes senest 1. december 2026.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingens opgaver eller ønsker du at drøfte dine kvalifikationer i forhold til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Ejendom, Økonomi og Portefølje Lisbeth Wind Spenner på 2331 7768 eller lws@odense.dk
Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 8. oktober 2026. Vi afholder 1. samtale onsdag den 21. oktober 2026 og 2. samtale torsdag d. 29. oktober 2026
Kandidater der bliver inviteret til anden samtale, vil skulle udfylde en personlighedstest samt præsentere referencer.