Speciallæge til øjenafdelingen, Vejle Sygehus
- Virksomhed
- Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
- Postnummer
- 7100 Vejle
- Ansøgningsfrist
- 24. september 2026
- Kontaktperson
- Susanne Støvring
- susanne.stoevring@rsyd.dk
- Telefon
- 79406461
Ønsker du at være en del af en dynamisk og velfungerende afdeling med top motiveret personale, høj faglighed, moderne rammer med veludstyrede lokaler og meget høj medarbejder- og patienttilfredshed? Så har du chancen nu, ved at blive ansat på Øjenafdelingen i Vejle.
Vi har fra 1. december 2026 en ledig stilling som speciallæge i et barselsvikariat på 1 år.
Vi forventer, at du er speciallæge i oftalmologi og at du kan varetage en bred patientgruppe på et fagligt højt niveau med særligt fokus på subspecialerne glaukom og neurooftalmologi.
Du forventes at deltage i vagtrullet, der dækker døgnet på tilkald på alle hverdage indtil fredag kl 15.00 samt lørdag formiddag. I weekenden og på helligedage er vagten centraliseret på OUH.
Vi er uddannelsessted for introduktions- og hoveduddannelseslæger samt sundhedsfaglige koordinatorer og sygeplejersker. Vi vægter det faglige og uddannelse højt og det forventes, at du deltager aktivt i udvikling, supervision og undervisning, ligesom du også tager medansvar for afdelingens drift.
Vi ser gerne, at du er god til at samarbejde, viser initiativ og deltager aktivt i afdelingens udvikling. Vi prioriterer arbejdsmiljøet og det sociale højt. Her er en flad ledelsesstruktur og vi kommer hinanden ved på tværs af subspecialer. Vi arbejder meget i teams, hvor der er en god portion selvstyre og selvjustits – det gør, at der er kort fra tanke til handling og at man kan få indflydelse.
Lægestaben består aktuelt af 12 overlæger, hvoraf en er lektor, 8 afdelingslæger, hvoraf 2 er lektorer, 8 reservelæger i hovedforløb, 3 introduktionsstillinger og 2 phD studerende – men vi mangler dig.
Afdelingsfakta kan ses på vores hjemmeside Øjenafdelingen, Vejle Sygehus
Løn og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger overenskomsten for Underordnede læger – overenskomst 33.06.1 – løn pr. 1.4.2026. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgningsfrist 24. september 2026.
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Malou Høgsbro på 79406456.
Samtaler afholdes onsdag d. 7. oktober 2026 fra kl. 15.30.