SSA – sammen med dig gør vi en faglig forskel

Oprettet 23/06/2026 Team Sygepleje Specialiserede Pladser
RødbyFuldtidFastansættelse

Elsker du at bruge din faglighed, hvor den gør allermest gavn? Hos os får du både tid, fagligt ansvar og et stærkt fællesskab – og du bliver en vigtig del af et team, der gør en forskel for borgere i rehabiliterende, pallierende og akutte forløb!

Hvem er vi?

Vi er Team Sygepleje specialiserede pladser under Ældre & Sundhed i Lolland Kommune. Her hjælper vi borgere, der har brug for kortere, målrettede ophold i midlertidig bolig eller på akutpladser.

Vores opgave er at behandle, rehabilitere, pleje og støtte borgerne, så de kan komme trygt videre – enten hjem eller til det rette tilbud.
Vi er et meget stærkt tværfagligt team af sygeplejersker, SSA’er, terapeuter, servicemedarbejdere og farmakonom – og vi hjælper hinanden på tværs, uanset titel. Med andre ord – du er aldrig alene. Der vil være rig mulighed for faglig sparring – og et miljø der bærer præg af humor, involvering, socialt engagement og søde sager.

Lidt mere om os

Vi har 19 midlertidige boliger og 5 akutpladser.

Vi samarbejder tæt med behandlingsansvarlige læger, eHospitalet i Regionen, visitatorer og andre relevante sektorer i kommunen. Derudover driver vi også kommunens akutfunktion, akuttelefon og ambulante borgere til IV-behandling. Du bliver en del af et sted, hvor vi løfter i flok og hvor du får indflydelse på, hvordan vi arbejder.

Hos os får du

  • Et trygt og godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel
  • Tid til borgerne – vi arbejder roligt, grundigt og helhedsorienteret
  • En hverdag med faglig stor bredde og variation
  • Mulighed for udvikling, efteruddannelse og sparring
  • En arbejdsplads med humor, fællesskab og omsorg
  • Vagter, hvor du kan arbejde selvstændigt – men aldrig alene
  • Grundigt onboardingprogram

Vi søger dig, der

  • Er uddannet SSA – uanset om du er erfaren eller ny i faget
  • Trives med forandringer og ansvar
  • Har lyst til at bruge din faglighed i akutte, rehabiliterende og palliative forløb
  • Bidrager med varme, faglighed og et godt grin
  • Er klar til primært aften- og/eller nattevagter – og kan se fordelene ved den vagttype. Og hvis ikke, så søg alligevel.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning – vi glæder os til at høre, hvad du kan bringe ind i vores team.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Kørsel er ikke en del af din vante dagligdag, men kan blive nødvendigt – og dermed kørekort.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist tirsdag d. 14.7.2026.

Samtaler afholdes fredag d. 17.7.2026.

Vil du vide mere?

Så tøv ikke med at kontakte os – Teamleder, Karina Rasmussen på telefon 51 83 79 83.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.

Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.

Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads