SSA til Helgesvej, plejeboligerne

Oprettet 29/09/2026 Næstved Kommune
NæstvedFuldtidFastansættelse

Er du vores nye SSA til Plejeboligerne på Helgesvej? – bliv en del af et stærkt tværfagligt fællesskab

Brænder du for det enkelte menneske, helhedspleje og tværfagligt samarbejde? Trives du med at sætte din SSA faglighed i spil sammen med engagerede kolleger, hvor fælles løsninger skaber de bedste rammer for vores skønne borgere?

Så er det måske dig, vi søger som social- og sundhedsassistent til Plejeboligerne på Helgesvej 1-3 i Næstved Kommune.

Hos os gør vi tingene sammen

I Næstved Kommune arbejder vi i små, faste tværfaglige teams med udgangspunkt i den nye ældrelov. Vi tror på, at den bedste kvalitet skabes, når vi arbejder tæt sammen, deler vores viden og bruger vores forskellige fagligheder aktivt.

Som SSA hos os bliver du en vigtig fagperson i teamet omkring borgerne. Du får mulighed for at bruge hele din faglighed og være med til at skabe sammenhæng, kvalitet og tryghed i borgernes hverdag.

Vi arbejder helhedsorienteret og rehabiliterende med fokus på den enkelte borgers ønsker, ressourcer og livskvalitet. Sammen skaber vi meningsfulde hverdage, hvor pleje, omsorg, sundhed, rehabilitering og aktivitet går hånd i hånd.

Dine opgaver

Som social- og sundhedsassistent bliver du en central fagperson omkring borgerne. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • varetage pleje og komplekse sundhedsfaglige opgaver med udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer
  • arbejde rehabiliterende og forebyggende med fokus på at bevare borgernes funktionsevne og livskvalitet
  • observere, dokumentere og følge op på borgernes sundhedstilstand og indsats
  • deltage i triagering og tværfaglig sparring
  • vejlede og støtte borgere, pårørende, kolleger, elever og studerende
  • bidrage til aktiviteter, vidensdeling og udvikling af vores faglige praksis
  • bidrage aktivt til et stærkt tværfagligt samarbejde og afprøve velfærdsteknologiske løsninger, når de skaber værdi for borgerne.

Vi tilbyder

Hos os får du:

  • et lille fast tværfagligt team med engagerede og hjælpsomme kolleger
  • en varieret hverdag, hvor du får mulighed for at bringe din faglighed i spil
  • en arbejdsplads med fokus på høj faglighed, arbejdsglæde og udvikling
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • medindflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
  • mulighed for at være med til at udvikle den tværfaglige og rehabiliterende indsats på Helgesvej.

Vi søger en SSA, som

  • er uddannet social- og sundhedsassistent og har dansk autorisation
  • har lyst til at arbejde med borgergruppen og ser muligheder frem for begrænsninger
  • arbejder rehabiliterende og bringer sin sundhedsfaglighed aktivt i spil
  • kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en varieret hverdag
  • er nysgerrig, initiativrig og har lyst til at udvikle både dig selv og vores fælles praksis
  • kommunikerer anerkendende og bidrager til et godt tværfagligt arbejdsfællesskab.

 

Erfaring fra sundheds – og ældreområdet er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker, bringe din faglighed i spil og være en aktiv del af vores arbejdsfællesskab.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Timetallet kan forhandles.

Arbejdstiden planlægges i teamet med udgangspunkt i borgernes behov.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.

  • Løn- og ansættelsesforhold; efter gældende overenskomst.
    • Via Linket  her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling.

           I oversigten vælges Næstved kommune og næste kolonne vælges overenskomst 

           som er syge- og sundhedspersonale Basis KL og til sidst vælges stilling = social og 

           sundhedsassistent

Ansættelsessamtaler vil ske løbende, så skynd dig at søg hos os.

Ansøgningsfrist: 19/10-26 Tiltrædelse: 1 Dec. 2026 eller efter aftale

Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Christina Østergaard på telefon 40 29 73 11.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen til et arbejdsfællesskab, hvor høj faglighed, samarbejde og nærvær går hånd i hånd – til gavn for borgerne.