SSA til ruteplanlægning i hjemmeplejen

Oprettet 29/09/2026 Hjemmeplejen Område Vest, Team Thorsvej
HolstebroFuldtidFastansættelse

Er du social- og sundhedsassistent med et godt overblik, og drømmer du om at være med til at skabe kvalitet og sammenhæng i den enkelte borgers liv og sikre at kørelister, borgertilfredshed og effektiv ressourceudnyttelse går op i en højere enhed?
Så har vi en spændende stilling som ruteplanlægger ved Hjemmeplejen Team Thorsvej.

Du skal vælge Team Thorsvej fordi:

  • Vi er et distrikt, der er godt på vej ift. implementering af den nye ældrelov og har etableret 3 velfungerende tværfaglige teams, som er omdrejningspunkt for helhedspleje og sammenhængende borgerforløb
  • Vi kan lide at være en del af udviklingen og afprøver bl.a. skærmbesøg i efteråret 2026
  • Du bliver en central del af vores ruteplanlæggerteam, hvor du får mulighed for at bruge din SSA-faglighed og dit kendskab til borgernes behov i en koordinerende funktion, hvor du bidrager til at sikre at borgerne får den hjælp, de har behov for
  • Vi tilbyder tæt sparring med vores to dygtige understøttende ledere, som vil hjælpe med at understøtte dig i dit daglige arbejde og i din udvikling
  • Vi har et godt sammenhold og en uformel omgangstone, og vi løser dagens opgaver sammen

Jobbet og dine vigtigste opgaver:

  • Ruteplanlægning og vedligeholdelse af standardplaner
  • Koordinering af nødkald og akutte ændringer i planerne
  • Koordinering af opstart og ændringer i borgerforløb, hvor du bidrager til at skabe balance mellem borgerens behov og de faglige kompetencer og sikre kontinuitet og sammenhæng i ruterne
  • Daglig koordinering af personalebehov med vagtplanlægger og understøttende leder mhp. at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne
  • Samarbejde med Myndighedsafdelingen omkring nye visitationer samt opfølgning på igangværende indsatser og forløb med de 3 teams
  • Telefonisk kontakt med borgere og pårørende
  • Håndtering af borgerrelaterede opgaver i Nexus
  • Deltagelse i relevante møder i de 3 teams
  • Varetagelse af opstartsmøder med nye borgere
  • Bidrage til implementering af nye arbejdsgange og udvikling af planlæggerfunktionen
  • Størstedelen af dine timer vil ligge som hele dage i planlægningsfunktionen, men der vil også være hele dage, hvor du skal køre som assistent i driften

Du er:

  • Social- og sundhedsassistent med høj faglighed og kendskab til hjemmeplejen
  • Struktureret og kan prioritere og bevare overblikket, også når hverdagen ændrer sig og der skal findes løsninger undervejs
  • I stand til at jonglere med flere bolde i luften på samme tid
  • Loyal overfor kommunens kvalitetsstandard og serviceniveau
  • Lydhør, god til at samarbejde og i stand til at bevare den gode tone i dialogen
  • Dygtig til dokumentation, vant til IT og har mod på at lære nye systemer at kende
  • Ansvarsbevidst i forhold til driften og bidrager til forsvarlig brug af de økonomiske ressourcer
  • Nysgerrig og villig til at udvikle såvel dig selv som vores arbejdsgange og samarbejde.


Praktiske oplysninger:

Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat den 1. december 2026 (vi er fleksible ved ønske om lavere timetal).

Mødetid er skiftevis kl. 6.30-12.30 og kl. 6.30-15.30 i hverdagene.
Weekendvagt hver 4. uge og helligdagsrul med de øvrige ruteplanlæggere – weekender og helligdage kører ruteplanlæggerne som SSA på lige fod med kollegerne.
Ruteplanlæggerteamet dækker hinanden ind ved ferie og frihed.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er den 26. oktober 2026 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. oktober 2026 om formiddagen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Anne Mette Lund eller understøttende leder Sara Krarup på telefon 96 11 42 00, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at byde DIG velkommen i vores ruteplanlæggerteam!