Stærk faglighed, godt kollegaskab og mulighed for udvikling Bliv sygeplejerske i vores håndkirurgiske klinik på Gentofte Hospital
- Virksomhed
- Gentofte Hospital
- Adresse
- Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
- Ansøgningsfrist
- 12. november 2026
- Tiltrædelse
- 01. januar 2027
- Kontaktperson
- Bente Nisted Olsen
- bente.nisted.olsen@regionh.dk
- Telefon
- 38673277
Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kvalitet, udvikling og patientnære forløb går hånd i hånd?
Vi søger en engageret sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentligt i Håndkirurgisk Klinik, Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Gentofte Hospital. Til stillingen hører weekendvagt hver 6. weekend i afdelingens sengeafsnit efter endt introduktionsforløb.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du ikke blot et job. Du bliver en del af en afdeling, der prioriterer faglig udvikling, kollegial sparring og et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
- En grundig og individuelt tilpasset introduktion
- Mentorordning med erfarne kolleger
- Et stærkt fagligt læringsmiljø med ugentlig undervisning
- Mulighed for kompetenceudvikling og faglig specialisering
- Fokus på trivsel, arbejdsglæde og psykologisk tryghed
- Et tæt tværfagligt samarbejde omkring patientforløbene
Vi arbejder målrettet med at udvikle sygeplejen og skabe høj patientoplevet kvalitet med afsæt i Fundamentals of Care, for at skabe de bedst mulige patientforløb.
Om stillingen
I Håndkirurgisk Klinik møder du patienter med både akutte og planlagte behandlingsforløb. Du får en central rolle i at sikre trygge og sammenhængende patientforløb og vil samarbejde tæt med læger, terapeuter og sygeplejekolleger.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Selvstændige sygeplejekonsultationer
- Sårpleje, forbindingsskift og suturfjernelse
- Gipsanlæggelse og ombandagering
- Telefonisk rådgivning og vejledning
- Information og opfølgning i forbindelse med operation og behandling
- Medvirken til udvikling af patientforløb og sygeplejefaglig kvalitet
Vi søger dig, som
- Er autoriseret sygeplejerske
- Har interesse for kirurgisk sygepleje og ambulante patientforløb
- Trives med selvstændigt ansvar og korte patientkontakter
- Ser tværfagligt samarbejde som en styrke
- Gerne har erfaring fra ortopædkirurgi, håndkirurgi eller akutmodtagelse, men dette er ikke et krav
Det vigtigste er din motivation for at lære specialet og dit ønske om at skabe gode patientforløb.
Et stærkt fagligt fællesskab
Du bliver en del af en erfaren og engageret sygeplejegruppe med stor lyst til at dele viden og hjælpe hinanden. Vi er en gruppe med forskellige erfaringer og perspektiver, hvilket skaber et dynamisk arbejdsmiljø og gode muligheder for læring.
Klinikken deltager desuden i uddannelse af sygeplejestuderende, og du får adgang til faglig sparring fra både klinisk vejleder og afdelingens uddannelses- og forskningsansvarlige sygeplejersker.
Til ambulatoriet er desuden tilknyttet klinisk sygeplejespecialist og 2 Ph.d.-studerende.
Om afdelingen
Afdeling for Led- og Knoglekirurgi på Herlev og Gentofte Hospital er en højt specialiseret afdeling med cirka 350 medarbejdere fordelt på to matrikler.
Håndkirurgien varetager både elektive, subakutte og skaderelaterede patientforløb. Vi er en afdeling i konstant udvikling, hvor patienttilfredshed, kvalitet, forskning og tværfagligt samarbejde er centrale fokusområder.
Mere information om afdelingen, kan findes på vores hjemmeside:
Praktiske oplysninger
Ansættelse: 1. januar 2027 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 12. november 2026
Ansættelsessamtaler: Uge 47
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Har du lyst til at høre mere om os – eller måske kigge forbi og hilse på?
Kontakt gerne:
Bente Nisted Olsen
Oversygeplejerske
Tlf. 38 67 32 77 / Bente.nisted.olsen@regionh.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.