Støtte til et barn på 1.5 på vores panda stue
- Virksomhed
- Rudersdal Kommune
- Postnummer
- 2840 Holte
- Ansøgningsfrist
- 26. november 2026
- Kontaktperson
- Mette Persson
- mehp@rudersdal.dk
- Telefon
- 46 11 35 06
Brænder du for at skabe trygge, udviklende og nærværende rammer for de yngste børn? Har du lyst til at arbejde på en lille, visiteret vuggestuestue med plads til max 7 børn? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om jobbet
Vi søger en 30 times støtteperson til et barn på 1.5 år som går i vores vuggestue.
Barnet har diabetes hvilket gør at man skal holde styr på barnets blodsukker.
På stuen har de allerede styr på hvordan man forholder sig til barnet, så man behøver ikke at have et forudgående kendskab til diabetes. Du vil blive godt oplært.
På Pandastuen møder du børn med forskellige forudsætninger og behov. Som medarbejder får du en central rolle i at være med til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere den pædagogiske praksis, så den understøtter det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og deltagelsesmuligheder.
Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret og anerkendende børnesyn, hvor vi tager afsæt i barnets nærmeste udviklingszone og tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, i de rammer de er en del af.
Du vil helt sikkert for mulighed for:
• Et meningsfuldt job hvor du er med til at gør en forskel
• Et fagligt stærk og støttende team
• Mulighed for læring og udvikling indenfor specialpædagogikken
• En vuggestue med hjerterum, nærvær og fokus på børnenes individuelle behov
Om dig
Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til vores pandastue hvor vi arbejder med børn der har brug for en start på institutionslivet i en lille ramme.
Hos os får du mulighed for at være med til at gøre en forskel for de børn der har brug for ekstra støtte i hverdagen
Den primære opgaver vil være:
• At skabe en tryg og stimulerende hverdag for børnene
• At understøtte børnenes udvikling og trivsel i samarbejde med pædagogerne på stuen
• At være medskabende til en hverdag med nærvær og anerkendelse i højsæde
Vi søger en pædagogmedhjælper, der:
• Er tålmodig, omsorgsfuld og engageret
• Har interesse for og muligvis erfaring med børn med særlige behov
• Kan arbejde struktureret og samtidig være fleksibel
• Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til hverdagen
Om Frederik Clausens vænge
Pandastuen er en del af et børnehus med 98 børn fordelt på to almene vuggestuegrupper, én mindre vuggestuegruppe med særligt fokus på tidlig indsats samt tre børnehavegrupper. Vi er beliggende i naturskønne omgivelser i Holte, hvor naturen er en aktiv del af vores pædagogiske arbejde.
I børnehuset Frederik Clausens vænge tror vi på, at de stærkeste udviklingsmuligheder skabes gennem nærværende relationer, høj faglighed og et blik for barnets ressourcer. Vi arbejder ud fra devisen om at der altid skal være mulighed for til at forme et meningsfuldt læringsmiljø for børn, som har brug for en tryg og specialiseret start på institutionslivet og at vi altid er refflekterende over egne handlinger.
Uddannelse er en selvfølge – ikke et gode
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start d.1.11.26. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.
Samtaler: Vi forventer at holde samtaler d. 27.10.26.