Støttepædagog søges til elev i 10. klasse
- Virksomhed
- Tårnby Kommune
- Postnummer
- 2770 Kastrup
Støttepædagog søges til elev i 10. klasse
Vi søger en ny kollega til UngTårnby Udskoling, der er relationsstærk og vil støtte en ung mand i 10. klasse, som har behov for hjælp til de praktiske gøremål og opgaver gennem skoledagen i det kommende kommende skoleår
Velkommen til UngTårnby Udskoling
UngTårnby Udskoling består af:
- US10 (10. klasse)
- Tårnby Kommunes Juniormesterlære
- Heltidsundervisning (UTH)
- Skolesamarbejder (kurser til udskolingen i Tårnby Kommune)
Vi er en organisation med forskellige afdelinger, hvor den kollegiale sparring og sociale trivsel vægtes højt. Som en del af personalegruppen på UngTårnby vil du opleve en arbejdsplads, hvor den nære og personlige relation til alle medarbejdere vægtes højt fra ledelsen. En arbejdsplads hvor man er nysgerrig på hinanden og bestræber sig på konstruktiv feedback og dialog ind i uenigheder. Vi finder energi i konstant at være i udvikling og opsøge nye muligheder til gavn for de unge i Tårnby Kommune. Vi ser os selv som en kommunal entreprenør, der binder unge- og fritidsområdet sammen på tværs af folkeskolerne og centrene i forvaltningen.
Fælles for alle afdelingerne er, at omdrejningspunktet for din ansættelse vil være relationen til de unge og samarbejdet med kollegaerne. Derfor:
- Trives du med en vis grad af selvledelse med udgangspunkt i din kerneopgave?
- Er du relationsstærk?
- Sætter du en ære i at være nysgerrig på, hvorfor de unge agerer, som de gør?
- Trives du i en dynamisk hverdag, hvor vi som organisation griber de muligheder, som løbende opstår for at gøre en forskel for vores elever?
Hvis du kan se dig selv nikke til ovenstående, så har vi en ansættelse på 20 timer om ugen, som måske kan blive din. I givet fald kan du være med til at skabe de pædagogiske rammer om din fremtidige stilling sammen med familien til den pågældende elev og os, hvis vi indgår et samarbejde.
Her er din hverdag
Du søger en stilling, hvor du skal primært skal være støttepædagog for en ung mand på den kommende årgang i 10. klasse, men selvfølgelig også er med omkring de øvrige elever i klassen.
Udgangspunktet i dit arbejde med den unge bliver, at skabe betingelserne for at han kan opnå positive skoleerfaringer og sikre, at der er en kobling til den virkelighed og fremtid, som han begynder at danne sig en forestilling om gennem den skolehverdag, du er med til at facilitere. Du skal også købe ind på, at forældrene er vigtige samarbejdspartnere i at få ham til at lykkes.
Dette skal du kunne
- Du er god til at danne relationer
- Du kan have fokus på enkeltelever uden at udstille dem
- Du har erfaring indenfor det specialpædagogiske område
- Du kan trække på din pædagogiske erfaring, når alt ikke går som planlagt
- Du viser glæde, engagement og energi i arbejdet med unge, forældre og kollegaer og har lyst til at indgå i samarbejdet med disse.
Som støttepædagog skal du i samarbejde med klasseteamet bidrage til, hvordan undervisningen optimeres, så både den konkrete elev og alle andre elever i klassen, er tænkt ind i klasserummet.
Det kan du forvente hos os
Vi er stolte af at være en arbejdsplads, hvor trivselsmålingerne blandt personalet viser, at de oplever åbenhed og tillid. Du kommer til at have en pædagogisk og understøttende rolle for den unge mand. En stor del af arbejdet med eleverne på 10. årgang består af varierede aktiviteter, der både kan være fremtidsafklarende, fællesskabsopbyggende og oplevelser i form af brobygninger, virksomhedsbesøg, virksomhedspraktikker og udflugter, som kan give nye perspektiver på forståelsen af omverdenen, hvilket du skal være medskaber af. Vi kalder det at arbejde med de unges livsduelighed.
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Michael Flies på telefon 32501751
Vi forventer at holde løbende ansættelsessamtaler. Ansættelsen går fra d. 1. august 2026 og frem mod d. 30. juni 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.