Strategisk og operationel Supply Chain Manager

Oprettet 08/09/2026 Lang Partners ApS
UdløbetEsbjergFuldtidFastansættelse

Er du en struktureret og kommerciel Supply
Chain Manager, der kan drive udviklingen og optimeringen af indkøb,
lagerstyring og logistik i en produktionsvirksomhed? Motiveres du af at skabe
resultater gennem mennesker med fokus på kvalitet, leveringssikkerhed og
lønsomhed? Så kan dette job være en spændende mulighed for dig!

Om jobbet

Som Supply Chain Manager får du det
overordnede ansvar for virksomhedens indkøb og lagerfunktioner samt ledelsesansvar for
medarbejderne inden for indkøb og lager. Du skal både sikre en effektiv daglig drift og sætte retning for den fortsatte
udvikling inden for området. Din og teamets vigtigste opgave bliver at sikre en stabil forsyning af varer til
produktionen, lige fra de indledende leverandøraftaler til den daglige
disponering af komponenter.

Dine arbejdsopgaver sammen med teamet vil
blandt andet omfatte:

  • leverandørstyring
    og -forhandlinger, herunder evaluering, pleje og optimering af det eksisterende
    leverandørnetværk samt forhandling af rammeaftaler
  • kortlægge,
    ensrette og dokumentere kritiske arbejdsgange (SOP’er) på tværs af indkøb og
    logistik for at sikre stabil drift og høj sporbarhed
  • kapacitets-
    og lagerstyring med fokus på optimale lagerniveauer og leveringssikkerhed
  • koordinering
    af materiale- og komponentflow til produktionen i Danmark samt opfølgning med
    den udenlandske produktionsenhed
  • udvikling
    og implementering af bedre logistik- og indkøbsprocesser, herunder optimal
    udnyttelse af virksomhedens ERP-system
  • vedligeholdelse
    af stamdata ift. kostpriser, leverandørdata og styklister i tæt dialog med PTA
    og konstruktion.

Om virksomheden

Vores kunde er en solid, familieejet
produktionsvirksomhed med mange års succesfuld historie inden for industriel
produktion. Virksomheden har produktion i både Danmark og Østeuropa og leverer kundespecifikke kvalitetsprodukter til
forskellige brancher såsom energi-, marine- og
offshoresektoren. Organisationen er kendetegnet ved et stærkt fagligt miljø med
fokus på kvalitet og langsigtede kunderelationer.

Dine faglige og personlige
kvalifikationer

Vi leder efter en profil, der trives i krydsfeltet mellem det
langsigtede, strategiske indkøb og den daglige operationelle opfølgning på vareforsyning,
lager og logistik.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har
    en relevant uddannelse eller solid praktisk erfaring med Supply Chain
    Management, logistik og indkøb og/eller kommer fra en lignende stilling som
    teknisk projektleder eller afdelingsleder
  • har
    arbejdet med ledelse
  • har
    flere års erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed – gerne
    inden for teknik eller komponenttung ordreproduktion
  • er en
    stærk forhandler med en god kommerciel forståelse, som formår at opbygge
    langvarige, værdiskabende relationer til underleverandører
  • er
    systemstærk og har god erfaring med ERP-systemer (og Excel) samt en analytisk
    tilgang til data og forecasting
  • kommunikerer
    ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale, da du vil have stor berøring
    med udenlandske samarbejdspartnere.

Hos denne virksomhed får du

Du tilbydes en central nøglerolle i en
succesfuld vækstvirksomhed, hvor du får stor indflydelse på både dine egne
ansvarsområder og udviklingen af virksomhedens Supply Chain-funktion. 

Herudover tilbydes du:

  • mulighed
    for at præge organisation, struktur og processer
  • et
    tæt samarbejde med ejerledelsen
  • et
    stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede medarbejdere
  • attraktive
    løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.

Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål?
Så lad os starte dialogen

Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget
velkommen til at kontakte Claus Sørensen, Lang Partners, pr. mail: CLS@langpartners.dk eller
pr. telefon 40 21 77 33.

Ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig

Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at
uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende
kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.